Plus-Kids' Blog



Virker de nye afgifter?

Stod lige her i fredags og stirrede på slikposerne i vores lokale brugs og fik faktisk for første gang pludseligt øje på, at priserne var steget voldsomt. Der ryger (selvfølgelig, havde jeg nær sagt) en pose slik i kurven med jævne mellemrum, og af en eller anden grund forventer vores drenge stadig “fredagsslik”. Men jeg har bare ikke tidligere lagt mærke til, hvor meget priserne egentligt er steget.

Og ja, jeg må da indrømme, at min indre “nærighund” kviede sig noget ved de priser, og faktisk købte jeg nok mindre, end jeg ellers ville have gjort. Men det jeg tænker er så, hvor længe det mon virker? For om en uge eller to eller tre har jeg så ikke glemt alt om, hvad det “plejede” at koste? Og ryger der så ikke bare det samme i kurven som altid?

Uh, benzinen er dyr…!
Jeg kan eks. huske dengang, “vi” syntes, det var dyrt at købe benzin til over 10 kr. literen!!! Nu synes vi, det er billigt, hvis vi kan få benzin til under 12 kr … Og mon ikke det samme kommer til at ske med slikket og de andre sager, der nu er belagt med ekstra afgifter? Jeg er bange for det!

I Sverige er jeg så fascineret af deres graduerede moms, der bl.a. betyder at der er lavere moms på frugt og grønt. Ganske vist er slik også ekstremt billigt i Sverige, så det er måske ikke det bedste land at sammenligne med lige på det punkt, men hvis man kigger på bonen fra et svensk supermarked, vil man se, at visse varer er belagt med langt højere moms end andre.

Sæt priserne ned på det sunde!
Hvis vi nu herhjemmesamtidig med vi skruer prisen op på de mindre sunde varer, så også satte prisen ned på de sunde, ville det så ikke have en mere gavnlig effekt? Lige p.t. har jeg selv mest på fornemmelsen, at “de” har fundet en ny smart måde at skaffe indtægter til statskassen (som ganske vist er slunken, det må indrømmes) – for på sigt har jeg svært ved at forestille mig, at vi kommer til at købe færre af de varer end hidtil.

Vi skal “bare lige” vænne os til prisniveauet!!

Eller hvad tænker du om den problematik?

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: