Plus-Kids' Blog


Ordforklaring

Der er mange mærkelige ord i omløb i tøjbranchen. Og det har været svært for mig selv at følge med, når designere og leverandører kaster om sig med mærkelige gloser, farvebetegnelser og meget mere.

Derfor vil jeg løbende udbygge denne liste med ord og begreber, så det er til at finde rundt i junglen. Jeg må jo indrømme, at jeg også selv forfalder til at bruge disse fagord efterhånden som tiden går.

Bolero
En Bolero er en superkort bluse eller trøje til piger. Den kan være i strik, i sweatshirtstof eller andre materialer, og den kan være til enten hverdags- eller festbrug. En bolero er også – en dans! Men i tøjverdenen er det altså et klædningsstykke 🙂 En bolero slutter som regel lige under brystet og bruges ofte over en stroptop eller stropkjole. Du kan se et eksempel på en bolero hos Plus-Kids her eller her.

Tanktop
En tanktop kan være til både drenge og piger og udtrykket er i virkeligheden blot endnu et eksempel på, hvordan engelske ord og udtryk “sniger sig” ind i vores daglige sprogbrug. For egentlig er en tanktop blot en ærmeløs top – i virkeligheden en undertrøje. Udtrykket stammer fra det gammeldags ord for swimming pool, der på et tidspunkt hed “swimming tank”. Og dengang kaldte man visse typer badedragter til kvinder for “swimming tank”. Men det kom for alvor ind i sproget i 1960’erne. Visse typer af tanktops fås med “bryderryg” – hvilket kommer fra de særlige toppe/dragter, der bruges af brydere. Plus-Kids har mange tanktoppe, og du finder dem under “Toppe med korte ærmer” til pigerne og “T-shirts med korte ærmer” til drengene.

Chinos
Chinos er en type bukser til både drenge og piger, som man nok kunne finde på at kalde lidt “gammeldags” og “pæne” i stilen. Men i lige nu og her er de hotte i mange forskellige udgaver, farver og former. Chinos er nogle – ofte – lidt lettere bukser af en tyndere bomulds- og/eller denimkvalitet. De har skrålommer og ofte også indvendige baglommer. Chinos sidder til omkring lår og bagdel uden at stramme og så kan de enten blive smallere nedover, være lige i benene eller måske endda få mere vidde forneden. Så der er ikke nogen facitliste for det. Eneste faste kendetegn er vel egentlig skrålommerne og den lidt mere “pæne” stil. Plus-Kids har bl.a. chinos fra SMS.

Bootcut
Hvad vil det sige, at et par bukser er i “bootcut” facon? Det betyder ganske enkelt at buksebenene bliver en smule bredere for neden, så der er plads til de lange støvler underneden! I virkeligheden ganske logisk (boot=støvle), men til gengæld ser man som altid i modeverdenen mange forskellige fortolkninger af netop den stil. Så du kan altså sagtens finde bukser, der benævnes “bootcut” men som har vidt forskellig vidde i benene. Nogle modeller endda meget vidde! Men hos Plus-Kids vil jeg bestræbe mig på at bruge den benævnelse som den oprindelig var ment!


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: