Plus-Kids' Blog


Tøj med print og nitter – og op på barikaderne…

Forårets mode til børnene er ligesom i de tidligere sæsoner overdrysset med print, nitter og “glimmersten” for pigernes vedkommende. Faktisk så meget, at jeg ind i mellem hører fra både forældre og børn, om de da ikke bare kan “få en helt ensfarvet t-shirt” 🙂 Og jo, det kan man godt – i hvert fald til pigerne er der masser af  – specielt – langærmede toppe, der netop er ensfarvede og beregnet til at sætte under de mange tunikaer og/eller kjoler uden ærmer. Som så til gengæld er fyldt med print og glittersten 😉

Drengene har det næsten vanskeligere. Når jeg kigger på shoppen her for foråret – ja og helt tilbage til vinteren – har jeg faktisk kun haft en eneste ensfarvet t-shirt HELT uden tryk eller noget som helst! Så hvis man nu er en dreng, der IKKE er vild med dødningehoveder eller andre tryk, så kan det godt være svært ….

Jeg beklager!

Jeg forsøger naturligvis så ofte som muligt at påvirke mine leverandører på alle tænkelige måder. Hvorfor laver I ikke nattøj? Hvorfor ikke undertøj? Hvad med regntøj? Hvad med “baggy” jeans, hvornår kommer de igen? Hvorfor er der ikke så mange blå jeans i denne sæson? Osv., osv., osv…. De er sikkert rigtigt godt trætte af mig ind i mellem! Men stort set gentager jeg kun de spørgsmål, jeg selv får – ja, og stiller spørgsmål ved de ting, jeg ikke selv forstår!

Jeg har ikke endnu fået nogen forklaring på, hvorfor så få tøjproducenter herhjemme interesserer sig for at lave deres kollektioner i en version med ekstra livvidde til børnene. Måske skyldes det, at vi børneforældre ikke er så gode til at “slå i bordet”??? Der er jo efterhånden et rigtigt flot og stort udbud af kvinde- og mandetøj i store størrelser. Men på børnesiden kniber det stadig gevaldigt. Og sikkert er det jo i hvert fald, at børnene selv ikke har hverken overskud eller styrke til at slå i nogen som helst borde! Jeg møder – desværre – så mange børn, hvor jeg kan se usikkerheden stå skrevet i øjnene. De er så vant til at blive mødt med kritik og mobning fra både børn og voksne, at de ofte slet ikke forstår, at her står en voksen, der ikke fordømmer dem, fordi de har brug for lidt ekstra livvidde!

Så hvordan skulle sådan et barn – uanset alder – finde styrken til at kræve ordentligt tøj?

Og som forælder forsøger man jo at kæmpe en kamp for sit barn, men – igen – når man mødes i butikkerne med hævede øjenbryn og et fordømmende blik, ja så opgiver man at efterspørge tøjet. OG så kan butikken jo roligt hævde, at de ikke har efterspørgsel efter tøj i store størrelser til børnene.

Så hvad gør man?

Jeg kan kun opfordre til at rette ryggen og gå ud i børnetøjsbutikkerne og slå i bordet! Der er kun en eneste vej, og det er at kræve, at de begynder at købe tøjet  hjem – med og uden nitter og print 😉 Og så vil jeg love, at når butikkerne begynder at efterspørge det, så skal producenterne nok komme i omdrejninger.

Det er en sej og hård kamp som forælder – men den er nødvendig, hvis vores børn skal have mulighed for at få det smarte tøj fra producenter som eks. X-Boyz og X-Girlz. Så SKAL vi simpelthen ud i tøjbutikkerne og bede om det. Og så må vi prøve at klare blikkene og bemærkningerne og alt det der…. Vi VED jo selv som forældre, hvordan vi behandler vores børn. Det er OS, der ved, hvordan kosten er hjemme hos os, OG hvor meget motion, vores barn dyrker. Jeg vil vædde på, at mange af vores børn både spiser sundere og bevæger sig mere end en gennemsnitlig klassekammerat!

Så ind i kampen og op på barrikaderne 🙂 Så vil jeg vædde på, at producenterne nok skal “komme ind i kampen”!

Reklamer

Debat på P1 om overvægt og fedmeoperationer

Sad med morgenkaffen i dag og lyttede til P1 – “klogekanalen” – hvor er den dog fremragende!

I dag var der – og er vist hele dagen – adskillige indslag om fedmeoperationer og hele debatten om, hvorvidt de skal tilbydes alle, eller om “man selv har været ude om det” og derfor selv må betale osv. osv….

Hvor blev jeg dog glad for at høre, Lotte Hvas fra Etisk Råd sige, at det er forkert og diskriminerende at skælde ud på overvægtige og sige, det er deres egen skyld. Vi lever ALLE usundt i dag, og har et samfund, der lægger op til det. Vi kan få mad – usund mad – på hvert et gadehjørne – og eksempelvis i indkøbscentre, på S-togsstationer etc., kan man ofte ikke vælge at tage trappen – for der findes ikke trapper. Kun rullende…. Og så naturligvis elevatoren.

Hun mener, vi skal tænke over, hvordan vi indretter samfundet – så det bliver let og naturligt at bevæge sig, lave god og ordentlig mad etc. Det handler ikke “bare” om at nogen ikke kan “styre sig” og spiser for meget. Vi får alle for meget og forkert mad… fordi det er det lettest tilgængelige.

Se det er jo ord, der sætter smilemusklerne i gang hos undertegnede (og så fik de også lidt motion her fra morgenstunden)! For det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg er ved at eksplodere, når skylden lægges på de overvægtiges skuldre.

Så det er en lise, når det “officielle Danmark” begynder at forstå og italesætte, at dette er et fælles problem/en fælles udfordring. Også i forhold til vores børn… det handler ikke bare om de enkelte forældre. Jeg har selv været så heldig, at mine børn ikke har haft problemer over aldrig at have mælkesnitter og kiks med i madkassen. De forstod tidligt, at det ikke var sund mad og undrede sig over klassekammeraternes madkasser. MEN det er jo interessant, at børnene dagligt konfronteres med usund mad og tilbud om usund mad. Fødselsdage i klassen, hyggelige klassetimer med kage, SFO – kage fra forældrene – stort set alle sammenkomster og masser af helt almindelige hverdage byder på ekstra kalorier. Og så forventer “vi” og Sundhedsstyrelsen, at de runde/buttede børn skal opdrages til selv at sige nej tak – eller hvad???

Samme gælder for os voksne. Kan vi efterhånden finde ud af at sætte os ned og drikke en “tør” kop kaffe, som det meget sigende hedder? Næh, jeg kan snart ikke huske, hvornår jeg selv har haft nogen forbi, der “kun” fik kaffe. Nej, kommer der en uventet gæst, står man på hovedet i gemmerne og finder chokoladen frem, eller man styrter på indkøb og henter lidt småkager eller andet sødt. For det er da for trist “bare” med kaffe. Og ungerne skal naturligvis have saftevand eller sodavand, når de voksne får kaffe, ikke sandt????

Og så undrer vi os over, at både børn og voksne har svært ved at holde en slank linje….

Mine børn har altid cyklet eller gået i skole – og der er altså kun omkring 1 km. Men trafikken omkring skolen er intens hver morgen, for masser af børn får et lift af mor eller far. Og vi har dag også selv ind i mellem givet ungerne et lift, hvis det styrtede ned, og vi alligevel skulle forbi på vej til arbejde! Men det er godt nok noget, der hører til sjældenhederne… Og jeg tror ikke på, at alle de børn, der hver dag sættes af ved skolen, hører under samme kategori. For mange er det helt rutine at tage ud af døren samtidig og sætte barnet af ved skolen på vejen. Men det er misforstået godhed – for man berøver sit barn for muligheden for motion og frisk luft på vej til skole.

Igen handler det dog også om, hvordan vi har indrettet os, for er der ikke gode cykelstier eller oplyste stisystemer i villakvartererne, så kan jeg da godt forstå, at det er svært som forældre at slippe sit mindre barn ud på en cykel… Men så må vi sørge for at opprioritere gode, sikre cykelstier og veje omkring skolerne, så vores børn kan transportere sig selv til og fra skole uden at være i fare for at blive kørt ned (af de forældre, der kører deres børn ;-))!!


En lettere barndom??

Før sommerferien genlancerede Sundhedsstyrelsen kampagnen “En lettere barndom” – bl.a. med den – efter min mening – skrækkelige video med den runde pige, der trist og ensom sidder på en stol og ser verden gå forbi (http://www.enletterebarndom.dk/Nyttig-information.aspx).

Budskabet i kampagnen er denne gang, at overvægtige/runde/buttede/tykke børn mobbes, og at det er vores ansvar som forældre at sørge for, vores børn ikke bliver overvægtige, så de ikke bliver mobbet!!!! Hmmmm……

Eller har jeg misforstået det hele?

Summa summarum er, at jeg lavede en lille undersøgelse blandt modtagerne af Plus-Kids’ nyhedsbrev, og resultatet var som forventet. Der var 124 svar på undersøgelsen, og 93% af svarene viste, at forældrene var vrede over Sundhedsstyrelsens alt for forenklede billede af virkeligheden. Mange gav udtryk for, at deres barn ikke blev mobbet, og at de følte Sundhedsstyrelsens kampagne virkede stigmatiserende på de runde børn. Faktisk mente 81%, at kampagnen nærmest sanktionerede mobning af de buttede børn.

Det var også interessant, at 87% ikke mente, kampagnen gav dem ny viden, og at de i stedet efterspurgte eks. viden om, hvordan man styrker sit barns selvværd og hjælper med at forhindre mobning af anderledes børn.

Og det er jo netop sagens kerne. Sundhedsstyrelsen bliver ved med at råbe de samme ting højere og højere – og når de ikke virker, råber de lige en gang til. Hvis de så også samtidig kan give forældrene godt med dårlig samvittighed, så hjælper det nok!! Hmmm….

Det er supersvært at arbejde med overvægt både hos børn og voksne. Ikke mindst er det tilsyneladende supersvært for mange at acceptere, at man ikke nødvendigvis er et dårligt og usundt menneske, fordi man er tykkere end “normen”. Jeg hæfter mig ved, at Bente Klarlund Pedersen fra Københavns Universitet (har bl.a. brevkassen på “sundhed” på dr.dk) bemærker, at det er bedre at være “tyk og trænet end slank og sløv”- Men netop dette har man indtryk af er en holdning, hun står alene med.

Det “bedste” og et af de nye tiltag er Sundhedsstyrelsens påbud til læger om at måle deres patienters talje, når de kommer for at få en recept på allergimedicin. Altså hver gang vi går til lægen, skal han kontrollere vores taljemål!! Og hvad så, hvis det overskrider “grænsen”? Skal han så udstede en bøde eller hvad?

Vi er så fokuserede på mål, vægt, udseende og bmi, at man kan blive helt træt – og jeg bliver vred, når Sundhedsstyrelsen presser forældre til at indpode det i deres børn allerede i førskolealderen.

Jeg ved, vi skal leve sundt – og det gør vi altså også rigtigt mange af os!!! Men dermed er det jo ikke sikkert, at vi alligevel bliver så slanke, som “man” synes, vi skal være.

Samtidig er jeg også helt med på, at det ikke nytter, vi bliver så overvægtige, at det går ud over vores sundhed. Og jeg har ikke nogen stor forkromet løsning på, hvordan vi dæmmer op for det faktum, at der bliver flere og flere voldsomt overvægtige mennesker – både voksne og børn. Men jeg tror mere på at arbejde med årsagerne til at dette. Fremfor at løfte pegefingre og indgyde dårlig samvittighed. Hvorfor spiser nogen mennesker så meget, at de bliver syge af det? Hvad er det for nogle mekanismer, der går i gang?

Vi må tage det på os allesammen, for dette handler ikke om, at nogen har “svag karakter” og ikke kan “tage sig sammen”. I vores samfund i dag bombarderes vi med tilbud om mad af mere eller mindre tvivlsom karakter. Kinder mælkesnitte, der er fyldt med fedt og sukker, lanceres som et “sundt mellemmåltid”, færdigretter er fyldt med usundt fedt og kunstige smagsstoffer, burgerkæderne forsøger med alle midler at lokke os og vores børn ind i “varmen”, vi kan ikke mødes over en “tør” kop kaffe – nej, der skal kager på bordet og til vennemiddagene helst også vin, sodavand og dessert. Det kræver styrke, viden, selvværd og livsglæde at undgå at hoppe i alle disse fælder, som vi stiller for hinanden hver eneste dag.

Vi bliver nødt til at gøre det lettere at vælge det sunde fremfor det usunde – og helst også billigere. Kunne man ikke forestille sig, at vores børn hver dag fik tilbud om sund skolemad? Og at der kom ekstra motion på skemaet?

Det var måske sådan nogle ting, der i virkeligheden i sidste ende ville give det største resultat. Og så synes jeg også, det er både glædeligt og interessant at høre Renée Toft Simonsens kommentar (fra www.delebarn.dk som jeg samarbejder med). Hun siger nemlig: ”I forhold til den samfundsmæssige moraliseren, så må jeg give Dorthe Klyvø ret. Vi har hørt det nu. Helt enkelt er det åbenlyst, at man kommer længst med det kærlige blik, ingen udvikler sig under kritik.”


Hvad skal man sige …?

En af de helt store udfordringer for mig  – og sikkert også andre – er at finde ud af, hvilke ord man skal bruge! Det gælder i mange forhold og situationer, men for mig er det en ekstra udfordring i mit arbejde med www.plus-kids.dk

Hvis du kigger siden igennem, vil du finde mange varianter over det samme tema; buttede børn, runde børn, store børn, overvægtige børn osv.

Når man læser rundt omkring på nettet – eks. her på siden http://www.befrielse.dk/ – kan man se, at rigtigt mange faktisk har meget imod at blive kaldt buttede og/eller overvægtige og lignende. Mange mener endda, at det er bedre at sige tyk frem for overvægtig!

Hvad mon andre mener om det?

Rent objektivt er det jo rigtigt, at betegnelserne tyk og tynd er rent deskriptive – man kan tale om en tyk eller en tynd bog eksempelvis, og det er der jo ikke noget følelsesladet i overhovedet. Men en tyk mand? En tyk dame? En tyk pige eller dreng? Så begynder vi straks at slå os i tøjret.

I modsat fald er der ingen, der stejler over, at nogen siger “en tynd dreng” eller “en tynd pige” …

Hmmm…..

Det skyldes selvfølgelig, at tyk er et af de adjektiver, der bliver brugt, når der drilles og mobbes. Der er ligesom ikke så meget power i at sige, “du er buttet” eller “dit overvægtige fjols” … Og mobbere holder jo mest af at sige tingene på den værst tænkelige måde. Derfor er det helt uskyldige adjektiv “tyk” gået hen og blevet så værdiladet, at man faktisk ikke kan bruge det i almindelig tale uden at træde nogen over tæerne.

Og det synes jeg er synd….!

Samtidig respekterer jeg, at vi alle føler forskelligt, og jeg ville nok heller ikke selv blive så lykkelig for at blive kaldt “en tyk dame” eksempelvis!

Men det sjove er så, at mange af de forældre, der køber hos Plus-Kids faktisk finder siden ved at google “tøj til tykke børn”. Måske det skyldes ren og skær desperation, fordi det er så umådeligt vanskeligt at finde et ordentligt udvalg af tøj andre steder? Jeg ved det ikke – men faktum er i hvert fald, at rigtigt mange af kunderne hos Plus-Kids har brugt mange – også ret “kreative” søgeord for at finde frem til os!

Men det kunne egentlig være interessant at finde ud af, hvad andre mener om dette? Så lad mig endelig høre, hvis du har nogen kommentarer til denne diskussion.


En lettere barndom? Virkelig?

Sundhedsstyrelsen
– har vakt kampagnen “En lettere barndom” til live igen og var igår i DR’s tv-avis med budskabet om at overvægtige børn mobbes og føler sig ensomme.

Dermed køres videre i sporet fra tidligere, hvor man i stedet for at forholde sig til rimeligheden af at børn mobbes p.g.a. udseende i stedet opfordrer til, at man indpasser sig og sørger for at komme til at ligne de andre …

Hmm… Eller er det mig, der tager fejl? Jeg kan ikke lade være at synes, det er beskæmmende, at der mangler en diskussion af rimeligheden af, at børn mobbes, fordi de ser anderledes ud. Jeg forstår godt, Sundhedsstyrelsens behov og ønske om at gøre kampagnen enkel, så alle forstår budskabet, men findes der snart mennesker i det her land, der ikke har hørt det? Og tror man virkelig, at det er den eneste rigtige vej?

Jeg kunne tænke mig, at vi skabte en debat herhjemme omkring mobning af børn, der er buttede eller overvægtige eller måske bare ANDERLEDES på anden vis! Jeg kunne tænke mig, at vi holdt op med at fokusere ensidigt og fanatisk på ensretning af udseende og kontrol over vores fysik. Som vi jo i sidste instans overhovedet ikke har kontrol over…

Vil du blande dig i debatten, så lad mig vide, hvad du tænker om det hele. Hvordan påvirker det dig og dit barn, når I gang på gang konfronteres med budskabet om at være forkerte? Og med tordnende advarsler om de helbredsmæssige konsekvenser af eventuel overvægt? Hjælper det mon på motivationen til at gøre noget ved det? Eller kunne man tænke sig, at nogen i stedet ville give op overfor udfordringen?

Hvad tænker du om det hele?

Selvværd og livsglæde

Kunne man tænke sig at arbejde med selvværd, livsglæde og livskvalitet i stedet for at slå folk oveni hovedet med budskaber, der er hørt tusind gange før?

Ja, jeg ved, at flere og flere bliver overvægtige, og guderne skal vide, at jeg ville ønske, det ikke var tilfældet. Men debatten gør altså ikke sagen bedre. Det er som om “man” i højere og højere grad lægger ansvaret for overvægt over på personen selv. Hvis bare han eller hun kunne lade være at spise så meget – og se så at få de løbesko på og komme ud over stepperne! Men hvad nu hvis han eller hun faktisk spiser sundt og motionerer regelmæssigt, men alligevel er “overvægtig” efter tidens slanke norm…? Hvad så…?

Jeg er foruroliget over den stigmatiserende tendens, der er i vores samfund. I de senere år er det gået værst ud over rygere og overvægtige. Men hvem kan egentlig vide sig sikker?


Barbie mennesker?

Så er det sket igen – jeg er kommet til at læse lidt med på nogle chatfora … Ak, gid jeg havde ladet være!

For hvor er der dog mange, der er uhyggeligt fordømmende overfor alt, hvad der er anderledes – også børn/unge, der er mere buttede end modebranchen (og rigtigt mange mennesker) synes, man “bør” være.

Og så kan jeg ikke lade være med at tænke, om det virkelig er sandt, at vi ønsker os en verden, hvor vi alle er ens? Og tror vi virkelig, det kan lade sig gøre ….?

Når man følger lidt med i debatten og ser, hvad der skrives i medierne, så får man indtryk af, at det, der giver mest indhold i nogle menneskers liv, er at bekymre sig om deres udseende. Og ja, naturligvis tænker vi alle på vores udseende og ønsker at tage os ud på bedst mulig måde. Men den der Paradise Hotel-agtige stil, hvor alle er trimmede, plukkede, klippede, ensfarvede, stylede og manicurerede – den er da ikke til at holde ud. Når jeg ser fotos af de mennesker, eller ser en trailer for programmet, slår det mig, at ingen af dem ligner rigtige mennesker. Der er gået “Barbie” i stilen – ja, og Ken naturligvis, for fyrene er helt med på den.

Så kan man samtidig se i TV-Avisen, at hver femte – HVER FEMTE – pige i 8. og 9. klasse og gymnasieskolen har skadet sig selv på et tidspunkt. Ved at skære sig lidt med barberblade, slå sig selv, kradse sig til blods, hive hår ud med rode og den slags! Altsammen for at overdøve den psykiske smerte ved ikke at kunne være perfekt hele vejen igennem og til alting! De havde et interview med en 26-årig unge kvinde, der først for nylig var kommet videre og fået kontrol over sin selvskadende adfærd. En smuk, skøn og intelligent kvinde, der bare ikke følte, hun kunne leve op til de både indirekte og direkte krav, som det er så let at føle, man skal leve op til for at være “rigtig”.

Se det synes jeg altså er mere uhyggeligt end, at nogle børn/unge/mennesker er lidt mere runde end “man skal være”.

Man bliver så træt af at læse om, hvordan “overvægtige” – alle skæres over en kam – dør tidligere end andre, belaster sundhedssystemet, ikke kan kontrollere deres fødevareindtag, osv., osv., osv. For det første er det fuldstændigt vanvittigt at skære alle over en kam. Personligt kender jeg masser af runde, skønne mennesker, der både spiser sundt og motionerer langt mere end mange slanke typer. For det andet kunne jeg godt tænke mig at få lavet en undersøgelse af, hvor stor en belastning for sundhedsvæsenet, det egentlig er med sportsskader, slid på menisk, knæ, hofter osv., fordi nogen mennesker (mange?) jo går helt amok i disse tider med motion. Og – ja faktisk – i visse tilfælde bliver nærmest motionsnarkomaner!

Se nu bare lige disse billeder her – er de her mennesker ulækre????


Plus-Kids i TV2 Østjylland

Plus-Kids aka undertegnede blev i går interviewet til programmet Go’Aften Østjylland. Man kan se det på TV2’s net-tv http://www.tv2regionerne.dk/?r=7 hvis altså, man har lyst!

Med i programmet er også en af mine trofaste kunder – næsten fra Plus-Kids åbnede – sammen med sin mor.

Det var fint at få lov at sige lidt om, hvor svært det er for de buttede og overvægtige børn at finde tøj. Og hvor mange problemer og sorger det giver, når man gang på gang bliver mødt af nederlag i tøjbutikkerne, fordi man bare ikke KAN passe de almindelige størrelser.

Jeg kunne dog godt tænke mig, at der også blev startet en diskussion omkring hele denne problemstilling på et mere overordnet niveau. For tiden er det jo sådan, at der næsten månedligt er overskrifter i aviserne, hvor det problematiseres, at der bliver “flere og flere overvægtige børn”, der tales om hvor store helbredsproblemer, børnene går i møde, og bekymrede læger og diætister prædiker (undskyld!) og og ned af døre og stolper om, hvordan der nu skal sættes ind med kostkontrol og tvungen motion.

OG det er da helt sikkert sandt, at det er vigtigt, at buttede/overvægtige børn spiser sundt og motionerer. Lige som alle andre børn naturligvis også skal gøre. Man er jo ikke nødvendigvis sund, fordi man er tynd! Husk lige det…

Jeg er bange for, at de buttede/overvægtige børn efterhånden får tudet ørerne alt for fulde af, hvor forkerte de er. Hvor forkert de spiser. Hvor forkert de lever. Hvor forkerte de ser ud. Jeg er bange for, at de ender med at tro på det.

Hvordan skal man kunne opbygge selvværd og glæde ved tilværelsen, hvis man hele tiden får at vide, at man er forkert? At man bør tabe sig, spise anderledes, motionere, opføre sig anderledes …. bare rent ud sagt se og være anderledes!

Hvad med at give børnene lidt ro? Hvad med at sørge for, at der er ordentlige madvarer i butikkerne, at slik og chipsfirmaerne ikke får lov at producere større og større poser. At det bliver dyrere at købe sodavand og sukkerholdige produkter. Hvad med at lære børnene at spise sundt og lave god og sund mad i skolen? Hvad med at få mere bevægelse, dans, leg og idræt ind på skoleskemaet? Hvad med at gøre noget for at ALLE børn bliver sundere?

Samtidig kunne vi også overveje at acceptere, at der er forskel på folk. I stedet for at forsøge at klemme alle ind i den samme kategori. Der er høje mennesker og lave mennesker. Der er tynde mennesker, mellemtynde/tykke mennesker og tykke mennesker. Og ganske mange af de tykke mennesker lever faktisk sundt og godt i dag. Men de er nu engang skabt på en anden måde.

Det kan jo ikke være rigtigt, at både tykke og tynde mennesker bliver betragtet med en form for mistro/medlidenhed/foragt. De tykke fordi de ikke “kan tage sig sammen” og tabe sig. De tynde, fordi de jo tydeligvis må lide af anoreksi, siden de er så tynde….!!

Vi trænger til et mere rummeligt samfund.

Og det kan godt være, jeg lægger mig ud med en masse mennesker nu, men jeg tror altså tiden er kommet til at være mere parat til at acceptere forskellighed. Og det gælder på mange områder. Nu er det bare sådan, at jeg interesserer mig rigtigt meget for netop de buttede og overvægtige børn. Så derfor handler bloggen her fortrinsvis om dem.

Så stop al den negative fokus og brug energien på at skabe sunde gode rammer omkring os alle. Jeg tror, der bliver flere glade børn på den måde. Flere børn der har det godt med sig selv og kan acceptere sig selv med de kroppe, de har. Så tror jeg faktisk også, de ganske stille og roligt bliver så sunde som de nu er bestemt til at være!


Selvværd – livsglæde- selvtillid

Det slog mig pludselig i går – at det er helt fantastisk som tingene ind i mellem udvikler sig.

Da jeg i sin tid fik idéen til at åbne en webshop med tøj til runde/store/tykke/overvægtige/rummelige børn – eller hvad pokker man nu helst vil bruge af betegnelser – havde jeg fokus på to ting. For det første at løse et rent praktisk problem, så forældre og børn ikke skulle storke land og rige rundt for at få noget så basalt og grundlæggende som tøj på kroppen. For det andet var jeg rasende og sur på tøjbutikker – og på sin vis også tøjproducenterne – for at svigte de overvægtige børn så radikalt. Jeg var rasende og sur over at blive mødt af uforstående og ofte ligefrem nedladende ekspedienter, når jeg bad om bukser med ekstra livvidde. Nå ja, og jeg var også træt af at bruge så meget tid på at lede efter tøj …

Da jeg så åbnede webshoppen, fandt jeg ret hurtigt ud af, at det jo ikke kun handlede om at opfylde et behov. Jeg var også nødt til at vide noget om tøjet. Sætte mig ind i kommende modetendenser og forsøge at holde øjne og ører åbne for at finde ud af, hvad der rør sig i børnetøjsbranchen, så jeg er i stand til at tilbyde de samme ting til “mine” børn, som andre børn kan købe i alle tøjbutikkerne. Jeg var også nødt til at forholde mig til hele problematikken omkring slankekur eller ikke slankekur. Hvad mener jeg om det – grimme stemmer kunne sige, at jeg jo kun ønsker at fastholde børnene i overvægt så jeg kan “score kassen” på at sælge tøj til dem. Right…! Kom blot og tjek regnskaberne for de to år, jeg nu har været igang 😉

Så der var meget mere i pakken end bare det at sælge tøj!

Efter at have haft åbent på lageret nogle gange i løbet af de sidste uger, er jeg så også blevet klar over, at jeg faktisk sælger endnu mere end tøj og – måske også – mine holdninger i det hele taget.

Jeg sælger også noget så grundlæggende som livsglæde, selvværd og selvtillid! Har man en gang set et barn stå med strålende øjne og se sig selv i spejlet og synes, han eller hun er smart. Tjah, så er man selv solgt godt og grundigt. Og ikke mindst glæder det helt utroligt meget at se forældrene glæde sig over barnets stolthed og begejstring. Jeg har fået mange emails igennem tiden – og flere skriver netop det samme; at barnet er vokset flere centimeter efter det nye tøj er kommet i brug. Og det er en helt fantastisk sidegevinst ved at drive en webshop som min.

Tænk engang at jeg er med til at give nogle ellers sårbare børn mere selvværd og selvtillid! Det gør mig simpelthen glad. Og det er medvirkende til, at jeg kæmper videre i denne branche, som jeg først nu er ved at lære at kende og faktisk også arbejder med et område, som er meget fjernt fra min egen baggrund og erhvervserfaring. Men alligevel er givende udover enhver beskrivelse.

Selvværd, livsglæde og selvtillid …. Tænk engang!


Konfirmationstøj

Sneak peak på X-Girlz efterår 2010

Tjah… så kan en stakkels blogger altså alligevel blive for hurtig på aftrækkeren (eller er det måske en del af selve blogfænomenet?)! Hvorom alting er, så har det vist sig, at jeg efter mit harmdirrende indlæg om konfirmationstøj/konfirmationskjoler – eller manglen på samme – har fundet indtil flere leverandører af konfirmationskjoler til de buttede piger.

Ganske vist er det ikke helt billige kjoler, men det er sådan nogen vist aldrig 🙂

Faktisk har jeg også lavet en aftale med eks. Marie D’ete Couture, så Plus-Kids kunder får fratrukket kr. 100 på prisen. Det er måske ikke så meget, men vel bedre end ingenting.

Og så er Plus-Kids gået på udkig efter egne kjoler til shoppen. Eller d.v.s. jeg vil købe dem hjem, hvis jeg har kunder, som efterspørger det.

Drengene er jo “home safe” med de smarte blazere og veste fra X-Boyz. Drenge har det bare lettere – hvad tøj angår i hvert fald…

Og lidt smugkig også på X-Boyz 2010

I dag har jeg så købt de første af efterårets varer hjem til Plus-Kids. Det virker fuldstændigt vanvittigt at skulle forholde sig til efteråret 2010, når man står sne til anklerne og bare håber på, det snart bliver forår. Men sådan er det i tøjbranchen – det gælder om at tænke langsigtet!

Og hvad sker der så til efteråret og vinteren 2010? Tjah, jeg ved endnu mere, når jeg har været et smut forbi Bellacenter og CIFF (Copenhagen International Fashion Fair) i slutningen af denne uge. Men allerede nu kan jeg godt se tendenserne.

Pigemoden efterår/vinter 2010
Pigerne kommer fortsat til at gå med leggings. I mange forskellige variationer. Men mest af alt i denim eller twill (twill er det der lidt kraftige bomuldsstof, som vel egentlig minder lidt om denimstof, men som bare ofte er i andre farver :-))! Over disse leggings vil pigerne så iføre sig et hav af kombinationer af kjoler, tunikaer, lange t-shirts, korte t-shirts, langærmede t-shirts under kortærmede t-shirts, toppe under kjoler, kjoler under boleroer, cardigans over toppe, osv., osv., osv. Der handler virkelig meget om at mikse og blande på kryds og tværs.

Farverne kører i de lilla/purple (som de siger i branchen) nuancer, men også i grønlige nuancer (petroleum hedder det på “fint”). Der kommer mange flotte kjoler med broderi, applikation og print, og så kommer der også t-shirts, der er meget direkte inspireret af de populære Ed Hardy t-shirts. D.v.s. t-shirts og toppe med et tattoo inspireret print. En masse glimmer, pailletter og den slags… De er flotte og meget iøjnefaldende.

Der kommer også denim i modebilledet. I hvert fald hen over vinteren. De gode gamle “cowboyjakker” bliver moderne igen. Så er det bare med at grave dem frem fra skabet!

Hos Plus-Kids bliver faconen på de mange tunikaer og kjoler løstsiddende, og der kommer noget decideret A-facon. Men også tunikaer, der “samles” forneden med kant eller rib. Og det kan rigtigt mange af pigerne hos Plus-Kids lide. For så virker det ikke så stort.

Drengene i efteråret 2010
Ja, nu skrev jeg lige før, at drengene har det nemt, hvad tøj angår. Og det passer da også stadigvæk. Men måske nogle af drengene godt kunne ønske sig lidt mere spræl?

Uanset hvad, bliver der rigtigt meget “skovmand” at se i modebilledet. Mange ternede skovmandsskjorter med korte og lange ærmer, og som oftest sat sammen med en kort- eller langærmet t-shirt, så skjorter står åben og i hvert fald er løsthængende. Det der med “skjorten ned i bukserne” er altså ikke hot!!

Også drengene kan nyde godt af Ed Hardy inspirerede t-shirts og toppe med frække print, men der kommer også nogle flotte grønne nuancer i sweatshirts, der kan give lidt ekstra spræl og kulør på tilværelsen.

Farverne hos drengene ligger i nogle sandfarvede rødlige nuancer og i grøn – faktisk ret friske grønligt turkise farver, synes jeg. Det bliver flot.

På jeanssiden fortsætter det med et stort udvalg i både sorte og blå denimjeans. Og så kommer der meget – og det fortsætter i et stykke tid – af det forvaskede, slidte og faktisk også hullede i modebilledet (det gælder egentlig både drenge og piger). Man kan så selv finde ud af, hvor langt man vil gå for at være med på moden. Man KAN jo nøjes med det forvaskede og slidte, og så lade andre om hullerne!!! Men jeg kan nu godt huske dengang, man klippede hul i helt nye jeans for at få det rigtige look 🙂

Længere frem
Vi kan nok også godt indstille os på, at der kommer velour igen. Og tjah – jeg synes egentlig ikke, det gør noget. Det er i hvert fald dejligt blødt og behageligt at have på. Jeg er jo gammel nok til at kunne huske, dengang det var virkelig hot at gå i velourtøj. Dengang skulle man så helst finde et gammelt gardin og så det om til eks. en jakke, og i Århus var der faktisk butikker, der specialiserede sig i netop det. Og så solgte tøjet i dyre domme til alle de vanvittige modefreaks!

Men eks. den klassiske velourbluse – som egentlig var en slags sweatshirt uden hætte – var nu meget lækker!

OG jeg havde da også både et par velourbukser og en velourjakke – hjemmesyet!!!

Det bliver nu sjovt at se, om det virkelig slår igennem. Det er jo ikke altid, at modefolkene får ret – og tøjet fra catwalken også kommer ud at gå på gader og stræder 🙂


Konfirmation og konfirmationstøj

Hvad er det der sker for de producenter af konfirmationstøj? Hvorfor kan de ikke lave bare et mindre sortiment (gerne et større) til de mere buttede eller overvægtige børn?

Hvorfor er det lige, at de overvægtige børn skal straffes – endnu engang – når de igen – igen ikke kan få det samme som kammeraterne?

Altså Plus-Kids har jo tøj – til blå mandag – og til selve konfirmationen! Men kun hvis man ikke ønsker den samme type konfirmationstøj som resten af holdet. Vi har altså ikke de der brudekjolelignende outfits, som rigtigt mange piger ønsker sig til deres konfirmation. Og det gør mig ikke blot sur – det gør mig faktisk rasende!

Så tag da for pokker og tag faklen en eller anden producent og gå i spidsen med tøj i større størrelser. De buttede og overvægtige børn forsvinder ikke, fordi I vælger at ignorere dem.

Ja, ja, ja, det ville da være en skøn, skøn verden, hvis vi alle bare havde samme størrelse – løb 50 km om ugen – og ikke var en potentiel belastning af “verdens bedste sundhedssystem” – eller ville det? Der forekommer mig, at vores samfund, i takt med at det bliver mere og mere differentieret, råber på mere og mere ensretning. Vi skal helst ikke skille os ud, hverken på hud- eller hårfarve, på holdninger, tøjstil, livsstil eller udseende. Og de pæne er de tynde – de rigtigt tynde. Jeg er så træt af det efterhånden!!!

Jeg har faktisk kontaktet nogle producenter af konfirmationstøj – men har jeg fået noget ud af det? Hmm, gæt selv!!!

Nu må mine kunder hos Plus-Kids så klare sig med det sortiment, jeg kan diske op med her. Og jeg ville sådan ønske, jeg havde nogle rigtigt flotte konfirmationskjoler at tilbyde dem. Ikke fordi tøjet ikke er flot her – tværtimod – men endnu engang må de buttede børn skille sig ud fra kammeraterne. Og så til så vigtig en begivenhed som konfirmationen. Den betyder noget for mange børn/teenagere. Og det betyder noget for dem, at de ikke er anderledes – det er nok det tidspunkt i livet, hvor det er allermest vigtigt ikke at skille sig ud.

Kom ind i kampen tøjproducenter! Lad os få et større udvalg til de buttede og overvægtige børn og unge. Hjælp med at styrke deres selvværd og give dem en følelse af at være en del af fællesskabet!