Plus-Kids' Blog


Stil krav til din mad

Det er en fornøjelse, at få lov til at skrive til jer her på bloggen. Jeg vil forsøge at komme med relevant og praktisk vejledning, du kan få glæde af i din dagligdag, om mad, indkøb, forbrugeradfærd og livsstil. Jeg har en baggrund som kok og har arbejdet med mad i restaurationsbranchen i næsten tyve år. I dag er jeg selvstændig med inspirationsvirksomheden KostKonsulatet. Jeg rådgiver virksomheder med kantine, og desuden også hjemme hos private, om sunde spisevaner og ægte madglæde med udgangspunkt i de 8 kostråd. Jeg holder foredrag og oplæg i foreninger, virksomheder og institutioner over hele Danmark.

Jeg er ikke irriterende økologisk, jeg spiser smør, slik og kød i små portioner og elsker vin i alle afskygninger. Et par gange om ugen går jeg en rask tur på seks kilometer og roer kajak, når vejret er til den slags. Det er min klare overbevisning, at ALLE kan spise sundt, og det behøver IKKE være besværligt, dyrt eller tidskrævende. Min erfaring siger mig, at det er muligt og kan lade sig gøre, vel at mærke med den rette indstilling, viden og en smule mod og vilje.

Jeg sagde farvel til fast månedsløn, fed pension, bonusordning og firmabetalt sygeforsikring, fordi jeg vil ud og fortælle mine medmennesker om ærlige fødevarer og glæden ved at spise sundt.

Kost og sundhed fylder meget i vores hverdag. Alle steder er der gode råd, nemme tips og hurtige løsninger. Medierne flyder med informationer, og jeg forstår godt, hvis du ikke orker sætte dig ind i det sidste nye eller gider læse alle artiklerne.

Lyt til de artikler som er skrevet af fagfolk, dem med en godkendt og faglig uddannelse. Test og undersøgelser skal være veldokumenterede. Spring over dem, hvor det er redaktionen på 12 personer, der har været testpersoner.  Jeg vil råde dig til at bruge din fornuft og medfødte logiske sans, og er du usikker, så undersøg emnet på nettet. Her finder du det sande billede af virkeligheden.

Lad mig komme med et eksempel. For år tilbage blev det pludseligt usundt at spise kartofler. Det stod højt og tydeligt i damebladene, og mange valgte desværre at følge rådet. Den dag i dag møder jeg stadigvæk søde mennesker, der er overbevist om, at kartofler er usunde. Men kartofler er sunde! De er fyldt med vitaminer og fibre, de fylder godt i maven og giver en værdifuld mæthedsfornemmelse. Spis dem flere gange om ugen, men husk de ikke tæller med i 6 om dagen! De nye danske er på markedet, så spis dem nu, hvor de yder deres absolut bedste. Lav kartoffelsalat til flere dage, brug dem som pålæg i madpakker, fyld i æggekagen eller i andre salater. Sundt, billigt og nemt.

Som danskere er vi af natur skeptiske, et karaktertræk der slår igennem, når vi køber ny bil, forsikringer, køkken eller vinterstøvler til ungerne. Jeg kunne ønske samme skepsis og grundighed overført til køb af fødevarer.  Jeg føler mig ofte som statist i en gyserfilm, når jeg er på indkøb. Jeg kigger nemlig diskret i de andre kunders indkøbskurve, mest når jeg står i kø, og her får jeg det ene gys efter det andet. Skepsis og grundige overvejelser ser ikke ud til at være med i overvejelserne, når der investeres i fødevarer. Jeg har spekuleret som en tosset over, hvordan det kan være. Er det tidsmangel? Manglende interesse? Blind tillid til fødevarebutikkernes sortiment? Eller tænker vi slet ikke over vores valg?

Når KostKonsulatet holder foredrag og oplæg, stiller jeg disse spørgsmål, og får næsten altid det samme svar. De fleste forbrugere har stor tillid til, at fødevarer IKKE indeholder skadelige stoffer, og at butikkerne IKKE sælger mad, som udgør en risiko for helbredet. Det gør de sådan set heller ikke, men skræmmende mange fødevarer har et højt indhold af tilsætningsstoffer og kemi. Spiser du og din familie halv- eller helfabrikata, kan den samlede mængde udgøre en sundhedsrisiko.  Her kan butikkerne naturligvis ikke drages til ansvar, de har blot det udvalg, som kunderne køber.

Er du en af dem, der uden at skænke det en tanke, køber industrifremstillet hønsesalat, færdigstegte frikadeller og pandekager, saucer på glas, margarine, kiks og kager, så brug ti minutter på at læse varedeklarationen. Har du problemer med at udtale ingredienserne eller simpelthen ikke kan gætte, hvad varen indeholder, bør du sætte varen retur på hylden. Øvelse gør mester, der går helt sport i det, og efterhånden har du fået en ny sund vane.
Kroppen har svært ved at fordøje kemi, og det belaster unødvendigt meget, hvilket på sigt kan have katastrofale konsekvenser. Der er INGEN næring i fødevarer, der er fremstillet, så de kan holde i ugevis uden at ændre udseende, og vores belønningscenter i hjernen bliver ikke tilfredsstillet med andet end den ægte vare.

Kunstige sødestoffer er et fantastisk eksempel på, at vi ikke kan snyde hjernen, den VIL have rigtigt sukker. Derfor stiger dit forbrug af light sodavand ganske langsomt, hjernen sender nemlig signaler til dig om, at den stadig mangler noget, nemlig sukker. Det får den ikke, når du drikker sodavand med kunstige sødemidler, og du kan havne i en ond cirkel. Det er bevist i seriøse undersøgelser, og jeg er sikker på, der er hold i påstanden. Nyd naturligt sukker i små mængder, og din krop og hjerne vil belønne dig med ro og tilfredshed. Sukker er sukker, og der er ingen sundhedsmæssig forskel på rørsukker og sukker lavet af sukkerroer. Så køb dansk sukker og støt sukkerroeavlere på Lolland, alt andet vil da være fjollet!

Jeg har svært ved at se fødevarer, der indeholder en masse tilsætningsstoffer som mad, det er værd at spise. Jeg kan blive helt ked af at se det enorme udvalg, der pryder hylderne i vores dagligvarebutikker. Har butikkerne for pokker ingen moral? Stiller de slet ingen krav til sig selv som ambassadører for en højere levestandard? Fødevareindustrien bærer en stor del af skylden for den danske befolknings overvægt, en overvægt der kan betyde forringet livskvalitet og alt for mange triste tanker. Uden nogen har opdaget det, er kemi og snavs blevet en selvfølge og naturlig del af den danske madkultur.

Heldigvis er udviklingen ved at vende, vi forbrugerne stiller krav og efterspørger originale madvarer. Økologien blomstrer, og vi vil vide, hvor godt hønen og koen har haft det. Hold øje med, hvad din mad indeholder, stil krav om ærlighed og oprigtighed, så bliver sunde spisevaner pludselig ikke så bøvlet.

Rigtig god fornøjelse!

Kærlig hilsen, Karin Tønner Hansen


Status på Plus-Kids

Jeg har ellers forsvoret at skulle skrive noget særligt om netshoppen her på bloggen. Det har fra starten været min tanke, at bloggen skulle være “fri” for al snak om shoppen.

Men der er kommet så mange spørgsmål fra kunder på det sidste, så jeg tænkte, jeg ville opklare nogen ting 🙂

Lige nu og her er det sådan med www.plus-kids.dk, at vi ikke længere kan få friske forsyninger af tøjet fra SMS. Det skyldes ganske enkelt, at producenten har besluttet at nedlægge mærket. De producerer også andet børnetøj, samt noget voksentøj – også kvindetøj i større størrelser – men de vil altså ikke længere lave SMS. Og det er jeg ked af. For jeg synes, de har haft mange gode ting på programmet, og der er en del kunder hos Plus-Kids, som er meget glade for SMS. Særligt deres jeans har mange trofaste fans! Men jeg kan desværre ikke gøre noget ved det 😦

Mht. X-Girlz og X-Boyz kører det videre efter et lille “hik” i foråret 2011 – og nye ejere i virksomheden. Og med nye ejere kommer der også nye boller på suppen – jeg ved, de har nogle planer om bl.a. at udvide sortimentet, så der er flere forskellige typer bukser bl.a. til pigerne, som jo igennem en periode har kørt meget på denimleggings og jeans. Men her i efteråret er der bl.a. nogle cargobukser inde, og der kommer vist meget mere hen ad vejen. Så det lyder meget lovende.

Hvad angår Lemmi har jeg besluttet at køre videre med deres jeans – men ellers nøjes med jeans og skitøj, når de har det. For deres bluser og toppe passer ofte ikke til danskernes tøjstil. Men det kan jo ændre sig – jeg følger med, og hvis der kommer noget spændende, skal det nok komme på hylderne også!!

Claire Plus og Claire New Facts Plus er jo også lækkert tøj, men det har ikke så meget ekstra livvidde, som jeg kunne tænke mig, og forholdsvis få af de faste Plus-Kids kunder kan bruge det. Jeg har tænkt mig at holde øjnene åbne og vælge med hård hånd, hvis vi igen skal have nyt fra dem.

Så dermed håber jeg at kunne berolige alle med, at der stadig kommer tøj på hylderne – også selvom SMS er ophørt 🙂

Bente Klarlund Petersen

For nylig var jeg til det mest fantastiske og interessante foredrag med hende. Jeg ved ikke, om I kender hende, men hun har bl.a. en brevkasse og en side i Politiken om lørdagen. Her skriver hun om sundhed, livsstil osv. Det er hende med KRAM – Kost – Rygning – Alkohol – Motion. Som hun beskriver som kernefaktorerne i et sundt – og langt – liv. Men noget af det, jeg bider mærke i hos hende er eks., at hun siger, at mange fejlagtigt mener, at motion/bevægelse nødvendigvis er noget med hård træning og løbesko. Men motion/bevægelse er altså også en rask gåtur i skoven. En tumletur i haven. En svømmetur i havet eller svømmehal. At danse vildt til høj musik i stuen. At lege “dåse” med de andre børn på vejen. Og masser af andet.

Hun taler også om begrebet “tilgængelig”, “synlighed” og “variation”. Det vil sige, at hvis maden er der, så spiser vi den. Hvis den er synlig og tilgængelig med andre ord. Og mht. variation er der lavet forsøg med eks. at byde M&M’s rundt med hhv. en farve eller alle farver repræsenteret i skålen. Hvis der er flere farver, tager vi en af hver farve (selvom de smager ens). Hvis der er en farve i skålen, nøjes vi med mindre! Men tilgængelighed, synlighed og variation gælder også den anden vej rundt – i forhold til at gøre den sunde mad synlig og let tilgængelig 🙂

Et begreb som “det ubevidste” er også centralt. Er vi bevidst om, hvad og hvornår vi spiser? Ryger der lige et bolsje ned i ny og næ? Et bolsje om dagen = 10 kg ekstra på 10 år, hvis vi altså ikke bevæger os mere – eller mindre end vi plejer. Tankevækkende, ikke sandt?

Særligt omkring det ubevidste kan jeg føle mig ramt. For jeg kender da udmærket den situation, at man simpelthen ikke FORSTÅR, hvorfor man ikke taber sig – eller hvorfor man har taget på. Men hvis man eks. over nogle dage forsøger at notere og være bevidst, om alt hvad man spiser, bliver det måske mere klart 😉

Jeg ved udmærket, at Bente Klarlund og hendes kollegaers forskning er meget mere end disse enkle ting, men for mig giver det mening at tænke, at motion er alt muligt – ikke kun hektiske løbeture i skoven – og at det handler om at holde den sunde mad let tilgængelig – og alt det usunde modsat! Og sidst, at vi skal forsøge at bevidstgøre os om, hvad vi spiser og drikker. Et glas saft om dagen, lyder ikke af meget, men kan ende med at gøre en afgørende forskel!


Succes med at sælge tøj til tykke børn

I morges (12/10-2010) kl. 7.30 blev undertegnede interviewet til P4 Østjylland. Og man kan genhøre indslaget på deres hjemmeside – hvis det har interesse 😉 Nedenfor har jeg indsat et link til en lille artikel fra DR’s hjemmeside. Og du kan høre interviewet her – det var kl. 7.30 i dag tirsdag den 12/10: http://www.dr.dk/Regioner/Aarhus/Nyheder/Lyt/

Det virkeligt interessante var dog at høre psykologen Helle Grønbæk fra Holbæk Sygehus fortælle, hvor vigtigt det er – særligt for overvægtige piger – at få tøj, der er smart, passer og ligner kammeraternes.

Det er jo sådan set, det jeg hele tiden har sagt – hvor er det skønt at få ret og blive bekræftet 🙂

Men virkelig – det er faktisk sådan, jeg tænker. Det har hele tiden været min holdning, at hvis et buttet/overvægtigt barn overhovedet skal finde styrken og kræfterne til eventuelt at leve sundere og dyrke motion – så skal selvværd og selvtillid styrkes. 

Jeg glæder mig også over, at Gitte – en Plus-Kids kunde der også blev interviewet – bekræftede min egen holdning om, at børn ikke skal på slankekur. At man må gøre sit bedste for at tilbyde sund mad, sørge for motion etc. – og så vil det i langt de fleste tilfælde ende med, at barnet vokser sig ud af eventuel buttethed/overvægt.

Så alt i alt var det en god morgen – det er jo altid rart, når andre mener det samme som en selv!

Men det er altså også virkeligt vigtigt, at vi får spredt budskabet – og gang i debatten. Så vi kommer væk fra fordommene om, at buttede/overvægtige bare spiser for meget og lever usundt – det er i hvert fald ikke det, jeg ser, når jeg møder kunder i Plus-Kids. Langt de fleste er utroligt bevidste om mad og motion – lever i virkeligheden sikkert sundere end mange “almindelige” mennesker.

For nylig læste jeg også et indlæg af Bente Klarlund Petersen (forsker og overlæge) der bl.a. besvarer en brevkasse i Politiken og på dr.dk  . Hun skrev, at samfundet desværre har udviklet sig sådan, at vi alle i princippet lever usundt. Vi bevæger os for lidt i hverdagen p.g.a. stillesiddende arbejde, og udbuddet af usunde madvarer er både alt for stort og alt for billigt. Men desværre er der så bare nogle mennesker, som slet, slet ikke kan tåle den livsstil, og som derfor bliver overvægtige. Ikke fordi de nødvendigvis lever mere usundt end naboen – men deres krop kan bare ikke tåle mosten!!!

Og se det er jo interessant – og et helt andet perspektiv i debatten. Tænk engang hvis sund mad blev tilbudt i daginstitutioner og skoler – hvis sund mad var billigere – hvis der blev lagt en 3-4 timers ekstra bevægelse ind i skemaet i skolerne…

Ikke som i denne uge, hvor min søns skole har annulleret al normal undervisning, og i stedet slæber ungerne igennem et hav af forskellige – og i princippet fine – motionsformer. Men hvorfor hive en uge ud af undervisningen? Hvorfor ikke lægge lidt ekstra timer på skemaet og så have bevægelse og motion som en fast del i hverdagen?

Det behøvede ikke nødvendigvis foregå i idrætshallen – det kunne måske også “bare” handle om en frisk gåtur i skoven – en kælketur om vinteren – en gang afrikansk trommedans i hallen – en gang bordtennis ….

Og hvis vi voksne så fulgte trop og indrettede vores samfund, så det ikke var næsten umuligt at finde en gammeldags trappe i et indkøbscenter. Så der var gode cykelstier overalt… Så vi vænnede os til at bevæge os mere i hverdagen og spise sundt… Og dermed også lærte vores børn den livsstil. Der er i mine øjne ikke noget galt i at spise dessert eller kage EN GANG IMELLEM – der er heller ikke noget forkert i at spise pommes frites eller chips EN GANG IMELLEM – men hvis det bliver det billigste og mest lokkende tilbud, så har vi et problem!

Succes med at sælge tøj til tykke børn.


Debat på P1 om overvægt og fedmeoperationer

Sad med morgenkaffen i dag og lyttede til P1 – “klogekanalen” – hvor er den dog fremragende!

I dag var der – og er vist hele dagen – adskillige indslag om fedmeoperationer og hele debatten om, hvorvidt de skal tilbydes alle, eller om “man selv har været ude om det” og derfor selv må betale osv. osv….

Hvor blev jeg dog glad for at høre, Lotte Hvas fra Etisk Råd sige, at det er forkert og diskriminerende at skælde ud på overvægtige og sige, det er deres egen skyld. Vi lever ALLE usundt i dag, og har et samfund, der lægger op til det. Vi kan få mad – usund mad – på hvert et gadehjørne – og eksempelvis i indkøbscentre, på S-togsstationer etc., kan man ofte ikke vælge at tage trappen – for der findes ikke trapper. Kun rullende…. Og så naturligvis elevatoren.

Hun mener, vi skal tænke over, hvordan vi indretter samfundet – så det bliver let og naturligt at bevæge sig, lave god og ordentlig mad etc. Det handler ikke “bare” om at nogen ikke kan “styre sig” og spiser for meget. Vi får alle for meget og forkert mad… fordi det er det lettest tilgængelige.

Se det er jo ord, der sætter smilemusklerne i gang hos undertegnede (og så fik de også lidt motion her fra morgenstunden)! For det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg er ved at eksplodere, når skylden lægges på de overvægtiges skuldre.

Så det er en lise, når det “officielle Danmark” begynder at forstå og italesætte, at dette er et fælles problem/en fælles udfordring. Også i forhold til vores børn… det handler ikke bare om de enkelte forældre. Jeg har selv været så heldig, at mine børn ikke har haft problemer over aldrig at have mælkesnitter og kiks med i madkassen. De forstod tidligt, at det ikke var sund mad og undrede sig over klassekammeraternes madkasser. MEN det er jo interessant, at børnene dagligt konfronteres med usund mad og tilbud om usund mad. Fødselsdage i klassen, hyggelige klassetimer med kage, SFO – kage fra forældrene – stort set alle sammenkomster og masser af helt almindelige hverdage byder på ekstra kalorier. Og så forventer “vi” og Sundhedsstyrelsen, at de runde/buttede børn skal opdrages til selv at sige nej tak – eller hvad???

Samme gælder for os voksne. Kan vi efterhånden finde ud af at sætte os ned og drikke en “tør” kop kaffe, som det meget sigende hedder? Næh, jeg kan snart ikke huske, hvornår jeg selv har haft nogen forbi, der “kun” fik kaffe. Nej, kommer der en uventet gæst, står man på hovedet i gemmerne og finder chokoladen frem, eller man styrter på indkøb og henter lidt småkager eller andet sødt. For det er da for trist “bare” med kaffe. Og ungerne skal naturligvis have saftevand eller sodavand, når de voksne får kaffe, ikke sandt????

Og så undrer vi os over, at både børn og voksne har svært ved at holde en slank linje….

Mine børn har altid cyklet eller gået i skole – og der er altså kun omkring 1 km. Men trafikken omkring skolen er intens hver morgen, for masser af børn får et lift af mor eller far. Og vi har dag også selv ind i mellem givet ungerne et lift, hvis det styrtede ned, og vi alligevel skulle forbi på vej til arbejde! Men det er godt nok noget, der hører til sjældenhederne… Og jeg tror ikke på, at alle de børn, der hver dag sættes af ved skolen, hører under samme kategori. For mange er det helt rutine at tage ud af døren samtidig og sætte barnet af ved skolen på vejen. Men det er misforstået godhed – for man berøver sit barn for muligheden for motion og frisk luft på vej til skole.

Igen handler det dog også om, hvordan vi har indrettet os, for er der ikke gode cykelstier eller oplyste stisystemer i villakvartererne, så kan jeg da godt forstå, at det er svært som forældre at slippe sit mindre barn ud på en cykel… Men så må vi sørge for at opprioritere gode, sikre cykelstier og veje omkring skolerne, så vores børn kan transportere sig selv til og fra skole uden at være i fare for at blive kørt ned (af de forældre, der kører deres børn ;-))!!


En lettere barndom??

Før sommerferien genlancerede Sundhedsstyrelsen kampagnen “En lettere barndom” – bl.a. med den – efter min mening – skrækkelige video med den runde pige, der trist og ensom sidder på en stol og ser verden gå forbi (http://www.enletterebarndom.dk/Nyttig-information.aspx).

Budskabet i kampagnen er denne gang, at overvægtige/runde/buttede/tykke børn mobbes, og at det er vores ansvar som forældre at sørge for, vores børn ikke bliver overvægtige, så de ikke bliver mobbet!!!! Hmmmm……

Eller har jeg misforstået det hele?

Summa summarum er, at jeg lavede en lille undersøgelse blandt modtagerne af Plus-Kids’ nyhedsbrev, og resultatet var som forventet. Der var 124 svar på undersøgelsen, og 93% af svarene viste, at forældrene var vrede over Sundhedsstyrelsens alt for forenklede billede af virkeligheden. Mange gav udtryk for, at deres barn ikke blev mobbet, og at de følte Sundhedsstyrelsens kampagne virkede stigmatiserende på de runde børn. Faktisk mente 81%, at kampagnen nærmest sanktionerede mobning af de buttede børn.

Det var også interessant, at 87% ikke mente, kampagnen gav dem ny viden, og at de i stedet efterspurgte eks. viden om, hvordan man styrker sit barns selvværd og hjælper med at forhindre mobning af anderledes børn.

Og det er jo netop sagens kerne. Sundhedsstyrelsen bliver ved med at råbe de samme ting højere og højere – og når de ikke virker, råber de lige en gang til. Hvis de så også samtidig kan give forældrene godt med dårlig samvittighed, så hjælper det nok!! Hmmm….

Det er supersvært at arbejde med overvægt både hos børn og voksne. Ikke mindst er det tilsyneladende supersvært for mange at acceptere, at man ikke nødvendigvis er et dårligt og usundt menneske, fordi man er tykkere end “normen”. Jeg hæfter mig ved, at Bente Klarlund Pedersen fra Københavns Universitet (har bl.a. brevkassen på “sundhed” på dr.dk) bemærker, at det er bedre at være “tyk og trænet end slank og sløv”- Men netop dette har man indtryk af er en holdning, hun står alene med.

Det “bedste” og et af de nye tiltag er Sundhedsstyrelsens påbud til læger om at måle deres patienters talje, når de kommer for at få en recept på allergimedicin. Altså hver gang vi går til lægen, skal han kontrollere vores taljemål!! Og hvad så, hvis det overskrider “grænsen”? Skal han så udstede en bøde eller hvad?

Vi er så fokuserede på mål, vægt, udseende og bmi, at man kan blive helt træt – og jeg bliver vred, når Sundhedsstyrelsen presser forældre til at indpode det i deres børn allerede i førskolealderen.

Jeg ved, vi skal leve sundt – og det gør vi altså også rigtigt mange af os!!! Men dermed er det jo ikke sikkert, at vi alligevel bliver så slanke, som “man” synes, vi skal være.

Samtidig er jeg også helt med på, at det ikke nytter, vi bliver så overvægtige, at det går ud over vores sundhed. Og jeg har ikke nogen stor forkromet løsning på, hvordan vi dæmmer op for det faktum, at der bliver flere og flere voldsomt overvægtige mennesker – både voksne og børn. Men jeg tror mere på at arbejde med årsagerne til at dette. Fremfor at løfte pegefingre og indgyde dårlig samvittighed. Hvorfor spiser nogen mennesker så meget, at de bliver syge af det? Hvad er det for nogle mekanismer, der går i gang?

Vi må tage det på os allesammen, for dette handler ikke om, at nogen har “svag karakter” og ikke kan “tage sig sammen”. I vores samfund i dag bombarderes vi med tilbud om mad af mere eller mindre tvivlsom karakter. Kinder mælkesnitte, der er fyldt med fedt og sukker, lanceres som et “sundt mellemmåltid”, færdigretter er fyldt med usundt fedt og kunstige smagsstoffer, burgerkæderne forsøger med alle midler at lokke os og vores børn ind i “varmen”, vi kan ikke mødes over en “tør” kop kaffe – nej, der skal kager på bordet og til vennemiddagene helst også vin, sodavand og dessert. Det kræver styrke, viden, selvværd og livsglæde at undgå at hoppe i alle disse fælder, som vi stiller for hinanden hver eneste dag.

Vi bliver nødt til at gøre det lettere at vælge det sunde fremfor det usunde – og helst også billigere. Kunne man ikke forestille sig, at vores børn hver dag fik tilbud om sund skolemad? Og at der kom ekstra motion på skemaet?

Det var måske sådan nogle ting, der i virkeligheden i sidste ende ville give det største resultat. Og så synes jeg også, det er både glædeligt og interessant at høre Renée Toft Simonsens kommentar (fra www.delebarn.dk som jeg samarbejder med). Hun siger nemlig: ”I forhold til den samfundsmæssige moraliseren, så må jeg give Dorthe Klyvø ret. Vi har hørt det nu. Helt enkelt er det åbenlyst, at man kommer længst med det kærlige blik, ingen udvikler sig under kritik.”


Forebyggelse af overvægt?

Jeg læser i dag i avisen – med stor tilfredshed, at både forskere og politikere nu er enige om, at indsatsen mod overvægt har været alt, alt for dårlig.

Bl.a. glæder det mig, at “fedmeforsker” (sikke et udtryk!) Thomas Meinert Larsen fra Københavns Universitet udtaler, at vi i dag faktisk ikke ved nok om effekten af livsstilsændringer samt – i mine øjne ikke mindst – effekten af en psykologisk og kognitiv indsats!!

Måske vi vil begynde at få andre signaler nu fra officiel side i stedet for de fortærskede sange om slanke- og motionskure. Det ville da glæde mig – og sikkert også mange andre. Så kunne vi måske slippe for kampagner i stil med “En lettere barndom” – eller det er faktisk forkert udtrykt af mig! For Sundhedsstyrelsen både må og skal lave kampagner. De skal bare blive bedre til det! Tendensen i de senere år har været at sige det samme igen og igen, og så bare tale endnu højere, når budskabet ikke gik igennem. Lidt ligesom når man står hos ostemanden på torvet i sydfrankrig og bare råber højere, når han ikke forstår, hvad man siger 🙂

Problemet ved at tale højere og mere skarpt er, at man bærer ved til bålet af stigmatisering, mobning og diskrimination. Fordi man faktisk næsten sanktionerer, at overvægtige børn holdes udenfor – “vi kan jo allesammen godt forstå, at ingen vil lege med den tykke pige” – er det underforståede budskab, som i hvert fald mange, der har mærket situationen på egen krop, læser ud af kampagnevideoen.

Når man så oven i købet også kan læse, at de i Sverige har lavet en undersøgelse, der sort på hvidt viser, at overvægtige diskrimineres ved jobsamtale, så er der i høj grad brug for at sætte fokus på netop diskrimination og stigmatisering af overvægtige – både børn og voksne. Og at der arbejdes på at skabe forståelse og tolerance også på dette område.

I går læste jeg på www.fri.dk (skrevet af Line Dall), at der måske er sammenhæng mellem, hvordan vores hjerner fungerer og vores vægt. Det kan skyldes, at det center i hjernen, der regulerer vores følelse af mæthed, fungerer forskelligt hos forskellige personer. Line Dall fortæller om en undersøgelse på Yale University School of Medicine, hvis resultateter kan tyde på, at tendensen til overvægt udvikles i hjernen allerede før, vi bliver født!! Hvis det er sandt, kan vi en gang for alle aflive myten om, at “overvægtige bare kan tage sig sammen”! For så handler det ikke nødvendigvis om manglende viljestyrke, hvis man spiser for meget – det handler om, hvorvidt vores hjerne kan fortælle os, at vi er mætte.

Men jeg kunne nu også godt tænke mig, at der blev brugt ressourcer på at undersøge forskellighederne blandt både børn og voksne, der er større end BMI’en siger, de skal være…. Det kunne være rart med en nuancering af begrebet “overvægt”. For man er ikke nødvendigvis usund, fordi ens BMI er højere end det anbefalede niveau – og det mener jeg, der er alt for lidt interesse for.

Som så mange gange før vil jeg hævde, at vi som mennesker har lov til at være forskellige, og at mange af de “overvægtige” lever sundt med god kost, masser af motion etc., men at deres kropsbygning og udseende blot ikke lever op til idealerne i vores samfund. Jeg kan jo stadig ikke lade være med at tænke på paradokset i at eks. et stort symbol som Marilyn Monroe formentlig ville være blevet betegnet som overvægtig, hvis hun havde levet i dag! Vi har efterhånden fået skabt en verden, hvor slankt er synonymt med sundt – OG det er ikke bare overfladisk, det er decideret DUMT og FORKERT!


En lettere barndom? Virkelig?

Sundhedsstyrelsen
– har vakt kampagnen “En lettere barndom” til live igen og var igår i DR’s tv-avis med budskabet om at overvægtige børn mobbes og føler sig ensomme.

Dermed køres videre i sporet fra tidligere, hvor man i stedet for at forholde sig til rimeligheden af at børn mobbes p.g.a. udseende i stedet opfordrer til, at man indpasser sig og sørger for at komme til at ligne de andre …

Hmm… Eller er det mig, der tager fejl? Jeg kan ikke lade være at synes, det er beskæmmende, at der mangler en diskussion af rimeligheden af, at børn mobbes, fordi de ser anderledes ud. Jeg forstår godt, Sundhedsstyrelsens behov og ønske om at gøre kampagnen enkel, så alle forstår budskabet, men findes der snart mennesker i det her land, der ikke har hørt det? Og tror man virkelig, at det er den eneste rigtige vej?

Jeg kunne tænke mig, at vi skabte en debat herhjemme omkring mobning af børn, der er buttede eller overvægtige eller måske bare ANDERLEDES på anden vis! Jeg kunne tænke mig, at vi holdt op med at fokusere ensidigt og fanatisk på ensretning af udseende og kontrol over vores fysik. Som vi jo i sidste instans overhovedet ikke har kontrol over…

Vil du blande dig i debatten, så lad mig vide, hvad du tænker om det hele. Hvordan påvirker det dig og dit barn, når I gang på gang konfronteres med budskabet om at være forkerte? Og med tordnende advarsler om de helbredsmæssige konsekvenser af eventuel overvægt? Hjælper det mon på motivationen til at gøre noget ved det? Eller kunne man tænke sig, at nogen i stedet ville give op overfor udfordringen?

Hvad tænker du om det hele?

Selvværd og livsglæde

Kunne man tænke sig at arbejde med selvværd, livsglæde og livskvalitet i stedet for at slå folk oveni hovedet med budskaber, der er hørt tusind gange før?

Ja, jeg ved, at flere og flere bliver overvægtige, og guderne skal vide, at jeg ville ønske, det ikke var tilfældet. Men debatten gør altså ikke sagen bedre. Det er som om “man” i højere og højere grad lægger ansvaret for overvægt over på personen selv. Hvis bare han eller hun kunne lade være at spise så meget – og se så at få de løbesko på og komme ud over stepperne! Men hvad nu hvis han eller hun faktisk spiser sundt og motionerer regelmæssigt, men alligevel er “overvægtig” efter tidens slanke norm…? Hvad så…?

Jeg er foruroliget over den stigmatiserende tendens, der er i vores samfund. I de senere år er det gået værst ud over rygere og overvægtige. Men hvem kan egentlig vide sig sikker?


Overvægtige børn holdes udenfor

I følge 123doc viser en ny undersøgelse, at overvægtige børn holdes udenfor i skolen og tidligt stigmatiseres! Tjah, kan vi jo så sige – der er intet nyt under solen. Men ikke desto mindre er undersøgelsen interessant, fordi den viser, at de overvægtige børn også fremadrettet oftere vil komme til at kæmpe med lav social status end deres tynde kammerater. 

Forskerne har undersøgt en gruppe på 414 børn i alderen 5 til 10 år og bad alle om at vælge tre klassekammerater, som de gerne ville invitere til en fest og tre, som ikke ikke ville invitere. Børnenes valg var direkte afhængigt af kammeraternes BMI. De mest populære børn var enten normal- eller decideret undervægtige, mens de runde og overvægtige børn oftere var upopulære blandt kammeraterne.

Det var tilsyneladende allermest tydeligt blandt drengene i gruppen, og de overvægtige børn valgte på samme måde som kammeraterne også hellere de tynde børn.

De to forskere fortalte dernæst historier til børnene om mennesker med både positive og negative karaktertræk, der udførte nogle forskellige aktiviteter indenfor sport, kunst og musik. Dernæst blev børnene præsenteret for tre billeder af mennesker i varierende kropsstørrelse og skulle vælge, hvem på billedet de mente passede med de hhv. positive og negative egenskaber og handlinger. Uanset alderen var det tydeligt, at børnene var mest tilbøjelige til at tillægge positive egenskaber først til de normalvægtige og derefter til de undervægtige. Uhøflighed og inkompetence bleve mest tillagt de overvægtige personer.

Forskerne konkluderer, at de overvægtige stigmatiseres meget tidligt, og at denne stigmatisering fastholdes. Samt at det kan være en af forklaringerne på de mange spiseforstyrrelser blandt unge i dag. En tendens der desværre er stigende. Resultatet af undersøgelsen er, at børn ser overvægt som noget mere negativt og som noget, der for enhver pris skal undgås.

Vi har jo set dette før – men det bliver det jo ikke mere opløftende af. I dag er det jo sådan, at overvægtige tillægges alle mulige negative egenskaber. Og egentlig tror jeg ofte, det er fordi, de slanke så bekræftes i, hvor gode de selv er – og hvor meget kontrol de har over deres liv! Desværre glemmer mange, at overvægt ikke nødvendigvis skyldes mangel på kontrol. Men det er vel lidt ligesom, når man finder ud af, at der er rigtigt mange højtuddannede kvinder, der elsker at se programmet “De unge mødre” – fordi de så bliver bekræftet i, hvor gode de selv er!!!

Overvægtige børn ryger med i puljen af forudindtagede holdninger – og det er åbenbart noget, der grundlægges meget tidligt i livet. Det er en trist og bekymrende tendens, og jeg kan ikke lade være med at tænke om det ikke i virkeligheden handler om, at vi mangler noget andet og mere meningsfuldt at fylde vores liv med i dag. Den nye religion handler om kontrol – kontrol over vægt, motion, sundhed, mad osv. osv.  Og det er så tilsyneladende blevet hele meningen med livet at holde sig sund og slank. Man kan jo så bare håbe, at folk ikke også glemmer at leve, mens de styrter rundt og holder sig i form!


Barbie mennesker?

Så er det sket igen – jeg er kommet til at læse lidt med på nogle chatfora … Ak, gid jeg havde ladet være!

For hvor er der dog mange, der er uhyggeligt fordømmende overfor alt, hvad der er anderledes – også børn/unge, der er mere buttede end modebranchen (og rigtigt mange mennesker) synes, man “bør” være.

Og så kan jeg ikke lade være med at tænke, om det virkelig er sandt, at vi ønsker os en verden, hvor vi alle er ens? Og tror vi virkelig, det kan lade sig gøre ….?

Når man følger lidt med i debatten og ser, hvad der skrives i medierne, så får man indtryk af, at det, der giver mest indhold i nogle menneskers liv, er at bekymre sig om deres udseende. Og ja, naturligvis tænker vi alle på vores udseende og ønsker at tage os ud på bedst mulig måde. Men den der Paradise Hotel-agtige stil, hvor alle er trimmede, plukkede, klippede, ensfarvede, stylede og manicurerede – den er da ikke til at holde ud. Når jeg ser fotos af de mennesker, eller ser en trailer for programmet, slår det mig, at ingen af dem ligner rigtige mennesker. Der er gået “Barbie” i stilen – ja, og Ken naturligvis, for fyrene er helt med på den.

Så kan man samtidig se i TV-Avisen, at hver femte – HVER FEMTE – pige i 8. og 9. klasse og gymnasieskolen har skadet sig selv på et tidspunkt. Ved at skære sig lidt med barberblade, slå sig selv, kradse sig til blods, hive hår ud med rode og den slags! Altsammen for at overdøve den psykiske smerte ved ikke at kunne være perfekt hele vejen igennem og til alting! De havde et interview med en 26-årig unge kvinde, der først for nylig var kommet videre og fået kontrol over sin selvskadende adfærd. En smuk, skøn og intelligent kvinde, der bare ikke følte, hun kunne leve op til de både indirekte og direkte krav, som det er så let at føle, man skal leve op til for at være “rigtig”.

Se det synes jeg altså er mere uhyggeligt end, at nogle børn/unge/mennesker er lidt mere runde end “man skal være”.

Man bliver så træt af at læse om, hvordan “overvægtige” – alle skæres over en kam – dør tidligere end andre, belaster sundhedssystemet, ikke kan kontrollere deres fødevareindtag, osv., osv., osv. For det første er det fuldstændigt vanvittigt at skære alle over en kam. Personligt kender jeg masser af runde, skønne mennesker, der både spiser sundt og motionerer langt mere end mange slanke typer. For det andet kunne jeg godt tænke mig at få lavet en undersøgelse af, hvor stor en belastning for sundhedsvæsenet, det egentlig er med sportsskader, slid på menisk, knæ, hofter osv., fordi nogen mennesker (mange?) jo går helt amok i disse tider med motion. Og – ja faktisk – i visse tilfælde bliver nærmest motionsnarkomaner!

Se nu bare lige disse billeder her – er de her mennesker ulækre????


Selvværd – livsglæde- selvtillid

Det slog mig pludselig i går – at det er helt fantastisk som tingene ind i mellem udvikler sig.

Da jeg i sin tid fik idéen til at åbne en webshop med tøj til runde/store/tykke/overvægtige/rummelige børn – eller hvad pokker man nu helst vil bruge af betegnelser – havde jeg fokus på to ting. For det første at løse et rent praktisk problem, så forældre og børn ikke skulle storke land og rige rundt for at få noget så basalt og grundlæggende som tøj på kroppen. For det andet var jeg rasende og sur på tøjbutikker – og på sin vis også tøjproducenterne – for at svigte de overvægtige børn så radikalt. Jeg var rasende og sur over at blive mødt af uforstående og ofte ligefrem nedladende ekspedienter, når jeg bad om bukser med ekstra livvidde. Nå ja, og jeg var også træt af at bruge så meget tid på at lede efter tøj …

Da jeg så åbnede webshoppen, fandt jeg ret hurtigt ud af, at det jo ikke kun handlede om at opfylde et behov. Jeg var også nødt til at vide noget om tøjet. Sætte mig ind i kommende modetendenser og forsøge at holde øjne og ører åbne for at finde ud af, hvad der rør sig i børnetøjsbranchen, så jeg er i stand til at tilbyde de samme ting til “mine” børn, som andre børn kan købe i alle tøjbutikkerne. Jeg var også nødt til at forholde mig til hele problematikken omkring slankekur eller ikke slankekur. Hvad mener jeg om det – grimme stemmer kunne sige, at jeg jo kun ønsker at fastholde børnene i overvægt så jeg kan “score kassen” på at sælge tøj til dem. Right…! Kom blot og tjek regnskaberne for de to år, jeg nu har været igang 😉

Så der var meget mere i pakken end bare det at sælge tøj!

Efter at have haft åbent på lageret nogle gange i løbet af de sidste uger, er jeg så også blevet klar over, at jeg faktisk sælger endnu mere end tøj og – måske også – mine holdninger i det hele taget.

Jeg sælger også noget så grundlæggende som livsglæde, selvværd og selvtillid! Har man en gang set et barn stå med strålende øjne og se sig selv i spejlet og synes, han eller hun er smart. Tjah, så er man selv solgt godt og grundigt. Og ikke mindst glæder det helt utroligt meget at se forældrene glæde sig over barnets stolthed og begejstring. Jeg har fået mange emails igennem tiden – og flere skriver netop det samme; at barnet er vokset flere centimeter efter det nye tøj er kommet i brug. Og det er en helt fantastisk sidegevinst ved at drive en webshop som min.

Tænk engang at jeg er med til at give nogle ellers sårbare børn mere selvværd og selvtillid! Det gør mig simpelthen glad. Og det er medvirkende til, at jeg kæmper videre i denne branche, som jeg først nu er ved at lære at kende og faktisk også arbejder med et område, som er meget fjernt fra min egen baggrund og erhvervserfaring. Men alligevel er givende udover enhver beskrivelse.

Selvværd, livsglæde og selvtillid …. Tænk engang!