Plus-Kids' Blog


Status på Plus-Kids

Jeg har ellers forsvoret at skulle skrive noget særligt om netshoppen her på bloggen. Det har fra starten været min tanke, at bloggen skulle være “fri” for al snak om shoppen.

Men der er kommet så mange spørgsmål fra kunder på det sidste, så jeg tænkte, jeg ville opklare nogen ting 🙂

Lige nu og her er det sådan med www.plus-kids.dk, at vi ikke længere kan få friske forsyninger af tøjet fra SMS. Det skyldes ganske enkelt, at producenten har besluttet at nedlægge mærket. De producerer også andet børnetøj, samt noget voksentøj – også kvindetøj i større størrelser – men de vil altså ikke længere lave SMS. Og det er jeg ked af. For jeg synes, de har haft mange gode ting på programmet, og der er en del kunder hos Plus-Kids, som er meget glade for SMS. Særligt deres jeans har mange trofaste fans! Men jeg kan desværre ikke gøre noget ved det 😦

Mht. X-Girlz og X-Boyz kører det videre efter et lille “hik” i foråret 2011 – og nye ejere i virksomheden. Og med nye ejere kommer der også nye boller på suppen – jeg ved, de har nogle planer om bl.a. at udvide sortimentet, så der er flere forskellige typer bukser bl.a. til pigerne, som jo igennem en periode har kørt meget på denimleggings og jeans. Men her i efteråret er der bl.a. nogle cargobukser inde, og der kommer vist meget mere hen ad vejen. Så det lyder meget lovende.

Hvad angår Lemmi har jeg besluttet at køre videre med deres jeans – men ellers nøjes med jeans og skitøj, når de har det. For deres bluser og toppe passer ofte ikke til danskernes tøjstil. Men det kan jo ændre sig – jeg følger med, og hvis der kommer noget spændende, skal det nok komme på hylderne også!!

Claire Plus og Claire New Facts Plus er jo også lækkert tøj, men det har ikke så meget ekstra livvidde, som jeg kunne tænke mig, og forholdsvis få af de faste Plus-Kids kunder kan bruge det. Jeg har tænkt mig at holde øjnene åbne og vælge med hård hånd, hvis vi igen skal have nyt fra dem.

Så dermed håber jeg at kunne berolige alle med, at der stadig kommer tøj på hylderne – også selvom SMS er ophørt 🙂

Bente Klarlund Petersen

For nylig var jeg til det mest fantastiske og interessante foredrag med hende. Jeg ved ikke, om I kender hende, men hun har bl.a. en brevkasse og en side i Politiken om lørdagen. Her skriver hun om sundhed, livsstil osv. Det er hende med KRAM – Kost – Rygning – Alkohol – Motion. Som hun beskriver som kernefaktorerne i et sundt – og langt – liv. Men noget af det, jeg bider mærke i hos hende er eks., at hun siger, at mange fejlagtigt mener, at motion/bevægelse nødvendigvis er noget med hård træning og løbesko. Men motion/bevægelse er altså også en rask gåtur i skoven. En tumletur i haven. En svømmetur i havet eller svømmehal. At danse vildt til høj musik i stuen. At lege “dåse” med de andre børn på vejen. Og masser af andet.

Hun taler også om begrebet “tilgængelig”, “synlighed” og “variation”. Det vil sige, at hvis maden er der, så spiser vi den. Hvis den er synlig og tilgængelig med andre ord. Og mht. variation er der lavet forsøg med eks. at byde M&M’s rundt med hhv. en farve eller alle farver repræsenteret i skålen. Hvis der er flere farver, tager vi en af hver farve (selvom de smager ens). Hvis der er en farve i skålen, nøjes vi med mindre! Men tilgængelighed, synlighed og variation gælder også den anden vej rundt – i forhold til at gøre den sunde mad synlig og let tilgængelig 🙂

Et begreb som “det ubevidste” er også centralt. Er vi bevidst om, hvad og hvornår vi spiser? Ryger der lige et bolsje ned i ny og næ? Et bolsje om dagen = 10 kg ekstra på 10 år, hvis vi altså ikke bevæger os mere – eller mindre end vi plejer. Tankevækkende, ikke sandt?

Særligt omkring det ubevidste kan jeg føle mig ramt. For jeg kender da udmærket den situation, at man simpelthen ikke FORSTÅR, hvorfor man ikke taber sig – eller hvorfor man har taget på. Men hvis man eks. over nogle dage forsøger at notere og være bevidst, om alt hvad man spiser, bliver det måske mere klart 😉

Jeg ved udmærket, at Bente Klarlund og hendes kollegaers forskning er meget mere end disse enkle ting, men for mig giver det mening at tænke, at motion er alt muligt – ikke kun hektiske løbeture i skoven – og at det handler om at holde den sunde mad let tilgængelig – og alt det usunde modsat! Og sidst, at vi skal forsøge at bevidstgøre os om, hvad vi spiser og drikker. Et glas saft om dagen, lyder ikke af meget, men kan ende med at gøre en afgørende forskel!

Reklamer

Tøj med print og nitter – og op på barikaderne…

Forårets mode til børnene er ligesom i de tidligere sæsoner overdrysset med print, nitter og “glimmersten” for pigernes vedkommende. Faktisk så meget, at jeg ind i mellem hører fra både forældre og børn, om de da ikke bare kan “få en helt ensfarvet t-shirt” 🙂 Og jo, det kan man godt – i hvert fald til pigerne er der masser af  – specielt – langærmede toppe, der netop er ensfarvede og beregnet til at sætte under de mange tunikaer og/eller kjoler uden ærmer. Som så til gengæld er fyldt med print og glittersten 😉

Drengene har det næsten vanskeligere. Når jeg kigger på shoppen her for foråret – ja og helt tilbage til vinteren – har jeg faktisk kun haft en eneste ensfarvet t-shirt HELT uden tryk eller noget som helst! Så hvis man nu er en dreng, der IKKE er vild med dødningehoveder eller andre tryk, så kan det godt være svært ….

Jeg beklager!

Jeg forsøger naturligvis så ofte som muligt at påvirke mine leverandører på alle tænkelige måder. Hvorfor laver I ikke nattøj? Hvorfor ikke undertøj? Hvad med regntøj? Hvad med “baggy” jeans, hvornår kommer de igen? Hvorfor er der ikke så mange blå jeans i denne sæson? Osv., osv., osv…. De er sikkert rigtigt godt trætte af mig ind i mellem! Men stort set gentager jeg kun de spørgsmål, jeg selv får – ja, og stiller spørgsmål ved de ting, jeg ikke selv forstår!

Jeg har ikke endnu fået nogen forklaring på, hvorfor så få tøjproducenter herhjemme interesserer sig for at lave deres kollektioner i en version med ekstra livvidde til børnene. Måske skyldes det, at vi børneforældre ikke er så gode til at “slå i bordet”??? Der er jo efterhånden et rigtigt flot og stort udbud af kvinde- og mandetøj i store størrelser. Men på børnesiden kniber det stadig gevaldigt. Og sikkert er det jo i hvert fald, at børnene selv ikke har hverken overskud eller styrke til at slå i nogen som helst borde! Jeg møder – desværre – så mange børn, hvor jeg kan se usikkerheden stå skrevet i øjnene. De er så vant til at blive mødt med kritik og mobning fra både børn og voksne, at de ofte slet ikke forstår, at her står en voksen, der ikke fordømmer dem, fordi de har brug for lidt ekstra livvidde!

Så hvordan skulle sådan et barn – uanset alder – finde styrken til at kræve ordentligt tøj?

Og som forælder forsøger man jo at kæmpe en kamp for sit barn, men – igen – når man mødes i butikkerne med hævede øjenbryn og et fordømmende blik, ja så opgiver man at efterspørge tøjet. OG så kan butikken jo roligt hævde, at de ikke har efterspørgsel efter tøj i store størrelser til børnene.

Så hvad gør man?

Jeg kan kun opfordre til at rette ryggen og gå ud i børnetøjsbutikkerne og slå i bordet! Der er kun en eneste vej, og det er at kræve, at de begynder at købe tøjet  hjem – med og uden nitter og print 😉 Og så vil jeg love, at når butikkerne begynder at efterspørge det, så skal producenterne nok komme i omdrejninger.

Det er en sej og hård kamp som forælder – men den er nødvendig, hvis vores børn skal have mulighed for at få det smarte tøj fra producenter som eks. X-Boyz og X-Girlz. Så SKAL vi simpelthen ud i tøjbutikkerne og bede om det. Og så må vi prøve at klare blikkene og bemærkningerne og alt det der…. Vi VED jo selv som forældre, hvordan vi behandler vores børn. Det er OS, der ved, hvordan kosten er hjemme hos os, OG hvor meget motion, vores barn dyrker. Jeg vil vædde på, at mange af vores børn både spiser sundere og bevæger sig mere end en gennemsnitlig klassekammerat!

Så ind i kampen og op på barrikaderne 🙂 Så vil jeg vædde på, at producenterne nok skal “komme ind i kampen”!


Bente Klarlund Pedersen

Jeg er blevet ret vild med Bente Klarlund. Hun er sådan en “no nonsense” type, der forholder sig  – i hvert fald i mine øjne – afbalanceret til kostråd og motion.

Men samtidig lægger hun ikke skjul på, at motion er godt! Hun er både overlæge og professor og er selv begyndt at løbe/motionere ret sent i livet. For tiden er hun også klummeskribent og desuden bestyrer af Politikens brevkasse i deres lørdagstillæg. Og hun er bare en rigtigt fornuftig og tiltalende kvinde.

Bl.a. skriver hun den 2. januar i år, at sundhed ikke er alt i livet! Men hendes pointe er bare, at vi skal træffe bevidste valg. D.v.s. hvis man vælger i en periode ikke at motionere, skal man være bevidst om, hvad det betyder for ens almene velbefindende og for ens krop. Ligeledes, hvis man vælger de usunde madvarer frem for de sunde. Hun er ikke selv fanatisk med mad og sundhed, men bevidst om hvad der er hvad.

Og det er, synes jeg, et vigtigt valg! I mine øjne er det helt ok at spise usunde, søde sager – i mindre doser – men jeg forsøger selv at gøre det bevidst. Så det ikke bare bliver en helt ubevidst, usund vane, hvor man faktisk ikke helt selv er klar over, hvor mange ekstra kalorier der ryger ned!

Samme gælder med motion. Jeg har i perioder ikke kunnet motionere af forskellige årsager (manglende tid, sygdom etc.), og så har jeg sagt til mig selv, at det er situationen lige nu, men jeg har hele tiden haft i bevidstheden, at motion jo er det, jeg vil på den lange bane. Så det handler om at tage fat på det, når man igen har tid og mulighed for det.

Personligt har jeg for længst besluttet, at jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at holde mig sund og i god form – uden at blive fanatiker!

Bente Klarlund er en spændende kvinde at “følge” – og jeg har netop bestilt hendes bog “Sandheden om Sundhed”, hvor hun netop skriver – uden løftet pegefinger – om hvordan man på ganske enkel vis kan komme til at leve sundere. Uden radikale kostomlægninger og store forkromede løsningsmodeller. Bare helt nede på jorden og lettilgængeligt.

Eks. skriver en anmelder – en læser – på Saxo’s hjemmeside: “Endelig en bog med en positiv indfaldsvinkel til kost, rygning, alkohol og motion, uden læseren aktiverer dårlig samvittighed over, at han eller hun måske ikke helt følger foreskrifterne. Derimod er det en bog, hvor læseren kan blive opmærksom på, hvor faldgruberne for én er i hverdagen; og derved kan den enkelte ændre på vaner såvel som meget nemmere danne nye og bedre vaner.” 

Se det synes jeg jo lyder til at være en læseværdig bog! Nu køber jeg den, læser den, og så lover jeg at dele nogle af guldkornene her på bloggen!

Der har været lidt stille her i et stykke tid – jeg har haft susende travlt i Plus-Kids shoppen, men jeg håber på at kunne genoptage mine skriblerier her og dele mine tanker om dette og hint med jer.

Rigtigt godt nytår – og nu vil jeg så lunte (ikke løbe – bare lunte) en lille tur, mens solen skinner. Klokken 16 i dag er der åbent på Plus-Kids’ lager her i Beder, og jeg håber på at se en masse dejlige, skønne børn (og deres forældre)!

I hvert fald er det kommet dejlige forårsting hjem fra X-Girlz og X-Boyz og flere er på vej indenfor de næste par måneder – se blot her under Nyheder.


Mobning og tøj

I går i politiken var det et fint debatindlæg på baggrund af Børnerådets undersøgelse omkring tøj og mobning.

Børnerådets undersøgelse viser, at hver tredje elev i 4. klasse mener, det er lettere at få venner, når man har det rigtige tøj og/eller den rigtige mobil eller lignende og hver syvende barn har oplevet eller oplever at blive holdt udenfor, fordi de ikke har de rigtige ting!

Men Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen, der er AMOK konsulenter (Antimobbekonsulenter) mener ikke, det nødvendigvis er så enkelt igen. Ganske vist er de helt på det rene med, at børnene naturligvis selv oplever ovenstående, men løsningen er bare ikke så let at det handler om at få det rigtige tøj/de rigtige ting!

Det er nemlig ikke ligemeget, hvem der ejer “de rigtige bukser” eller introducerer en stil i klassen. Hvis barnet ikke er toneangivende og inde i gruppen hjælper det ikke at dukke op i Diesel eller G-star jeans – for så ville det blot give øget næring til mobning og latterliggørelse.

De to konsulenter mener, vores danske “fejlfinderkultur” har en del af skylden for dette. Og de har jo ret i, at vi konstant bombarderes fra mediernes side med programmer og artikler, der understøtter vores “godt-jeg-ikke-er-sådan” følelser. Det er programmer som “Luksusfælden”, “Basserne”, “Unge Mødre” med flere, der alle kan bestyrke os i, at vi er “rigtige”, mens de andre ikke har styr på tingene. Og den type programmer kan være med til at indsnævre vores tolerance overfor andre mennesker, mener Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen.

Jeg vil give de to konsulenter ret i, at det er skræmmende så mange programmer, vi præsenteres for, hvor fokus handler om at – i mine øjne i hvert fald – udstille nogle mennesker, der er i en ulykkelig situation. Og jeg kan også huske min overraskelse, da det gik op for mig, at en stor del af seerskaren til “De Unge Mødre” var højtuddannede unge kvinder, der blot nød at se, hvordan de andre ikke havde styr på tingene. Fordi det gav dem selv en følelse af at være ovenpå…. Hmm…. det er jo nok en klassisk problemstilling – at man ser på nogen, der er endnu mere “nede” end en selv og bruger det til at stive sit eget selvværd.

Jeg husker også, hvordan det ofte var sådan, at dem der var udenfor i klassen ikke gik sammen og dannede deres eget netværk, men derimod undgik hinanden og i stedet konstant forsøgte at komme med i gruppen hos dem, der var “indenfor”.

Debatindlægget i Politiken slutter med en opfordring til at bruge flere ressourcer på at gøre både børn og voksne i Danmark opmærksomme på, at alle mennesker er noget værd!!! Og det uanset hvilket tøj de har på, og hvordan de i øvrigt ser ud… Det udsagn kan jeg kun være enig i – det er jo netop det, der er kernen for mig. Vi skal kunne acceptere hinanden, som vi er – uden at pege fingre eller holde nogen udenfor, fordi de ikke ser ud, som “man” skal i følge “nogen”….


Succes med at sælge tøj til tykke børn

I morges (12/10-2010) kl. 7.30 blev undertegnede interviewet til P4 Østjylland. Og man kan genhøre indslaget på deres hjemmeside – hvis det har interesse 😉 Nedenfor har jeg indsat et link til en lille artikel fra DR’s hjemmeside. Og du kan høre interviewet her – det var kl. 7.30 i dag tirsdag den 12/10: http://www.dr.dk/Regioner/Aarhus/Nyheder/Lyt/

Det virkeligt interessante var dog at høre psykologen Helle Grønbæk fra Holbæk Sygehus fortælle, hvor vigtigt det er – særligt for overvægtige piger – at få tøj, der er smart, passer og ligner kammeraternes.

Det er jo sådan set, det jeg hele tiden har sagt – hvor er det skønt at få ret og blive bekræftet 🙂

Men virkelig – det er faktisk sådan, jeg tænker. Det har hele tiden været min holdning, at hvis et buttet/overvægtigt barn overhovedet skal finde styrken og kræfterne til eventuelt at leve sundere og dyrke motion – så skal selvværd og selvtillid styrkes. 

Jeg glæder mig også over, at Gitte – en Plus-Kids kunde der også blev interviewet – bekræftede min egen holdning om, at børn ikke skal på slankekur. At man må gøre sit bedste for at tilbyde sund mad, sørge for motion etc. – og så vil det i langt de fleste tilfælde ende med, at barnet vokser sig ud af eventuel buttethed/overvægt.

Så alt i alt var det en god morgen – det er jo altid rart, når andre mener det samme som en selv!

Men det er altså også virkeligt vigtigt, at vi får spredt budskabet – og gang i debatten. Så vi kommer væk fra fordommene om, at buttede/overvægtige bare spiser for meget og lever usundt – det er i hvert fald ikke det, jeg ser, når jeg møder kunder i Plus-Kids. Langt de fleste er utroligt bevidste om mad og motion – lever i virkeligheden sikkert sundere end mange “almindelige” mennesker.

For nylig læste jeg også et indlæg af Bente Klarlund Petersen (forsker og overlæge) der bl.a. besvarer en brevkasse i Politiken og på dr.dk  . Hun skrev, at samfundet desværre har udviklet sig sådan, at vi alle i princippet lever usundt. Vi bevæger os for lidt i hverdagen p.g.a. stillesiddende arbejde, og udbuddet af usunde madvarer er både alt for stort og alt for billigt. Men desværre er der så bare nogle mennesker, som slet, slet ikke kan tåle den livsstil, og som derfor bliver overvægtige. Ikke fordi de nødvendigvis lever mere usundt end naboen – men deres krop kan bare ikke tåle mosten!!!

Og se det er jo interessant – og et helt andet perspektiv i debatten. Tænk engang hvis sund mad blev tilbudt i daginstitutioner og skoler – hvis sund mad var billigere – hvis der blev lagt en 3-4 timers ekstra bevægelse ind i skemaet i skolerne…

Ikke som i denne uge, hvor min søns skole har annulleret al normal undervisning, og i stedet slæber ungerne igennem et hav af forskellige – og i princippet fine – motionsformer. Men hvorfor hive en uge ud af undervisningen? Hvorfor ikke lægge lidt ekstra timer på skemaet og så have bevægelse og motion som en fast del i hverdagen?

Det behøvede ikke nødvendigvis foregå i idrætshallen – det kunne måske også “bare” handle om en frisk gåtur i skoven – en kælketur om vinteren – en gang afrikansk trommedans i hallen – en gang bordtennis ….

Og hvis vi voksne så fulgte trop og indrettede vores samfund, så det ikke var næsten umuligt at finde en gammeldags trappe i et indkøbscenter. Så der var gode cykelstier overalt… Så vi vænnede os til at bevæge os mere i hverdagen og spise sundt… Og dermed også lærte vores børn den livsstil. Der er i mine øjne ikke noget galt i at spise dessert eller kage EN GANG IMELLEM – der er heller ikke noget forkert i at spise pommes frites eller chips EN GANG IMELLEM – men hvis det bliver det billigste og mest lokkende tilbud, så har vi et problem!

Succes med at sælge tøj til tykke børn.


Debat på P1 om overvægt og fedmeoperationer

Sad med morgenkaffen i dag og lyttede til P1 – “klogekanalen” – hvor er den dog fremragende!

I dag var der – og er vist hele dagen – adskillige indslag om fedmeoperationer og hele debatten om, hvorvidt de skal tilbydes alle, eller om “man selv har været ude om det” og derfor selv må betale osv. osv….

Hvor blev jeg dog glad for at høre, Lotte Hvas fra Etisk Råd sige, at det er forkert og diskriminerende at skælde ud på overvægtige og sige, det er deres egen skyld. Vi lever ALLE usundt i dag, og har et samfund, der lægger op til det. Vi kan få mad – usund mad – på hvert et gadehjørne – og eksempelvis i indkøbscentre, på S-togsstationer etc., kan man ofte ikke vælge at tage trappen – for der findes ikke trapper. Kun rullende…. Og så naturligvis elevatoren.

Hun mener, vi skal tænke over, hvordan vi indretter samfundet – så det bliver let og naturligt at bevæge sig, lave god og ordentlig mad etc. Det handler ikke “bare” om at nogen ikke kan “styre sig” og spiser for meget. Vi får alle for meget og forkert mad… fordi det er det lettest tilgængelige.

Se det er jo ord, der sætter smilemusklerne i gang hos undertegnede (og så fik de også lidt motion her fra morgenstunden)! For det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg er ved at eksplodere, når skylden lægges på de overvægtiges skuldre.

Så det er en lise, når det “officielle Danmark” begynder at forstå og italesætte, at dette er et fælles problem/en fælles udfordring. Også i forhold til vores børn… det handler ikke bare om de enkelte forældre. Jeg har selv været så heldig, at mine børn ikke har haft problemer over aldrig at have mælkesnitter og kiks med i madkassen. De forstod tidligt, at det ikke var sund mad og undrede sig over klassekammeraternes madkasser. MEN det er jo interessant, at børnene dagligt konfronteres med usund mad og tilbud om usund mad. Fødselsdage i klassen, hyggelige klassetimer med kage, SFO – kage fra forældrene – stort set alle sammenkomster og masser af helt almindelige hverdage byder på ekstra kalorier. Og så forventer “vi” og Sundhedsstyrelsen, at de runde/buttede børn skal opdrages til selv at sige nej tak – eller hvad???

Samme gælder for os voksne. Kan vi efterhånden finde ud af at sætte os ned og drikke en “tør” kop kaffe, som det meget sigende hedder? Næh, jeg kan snart ikke huske, hvornår jeg selv har haft nogen forbi, der “kun” fik kaffe. Nej, kommer der en uventet gæst, står man på hovedet i gemmerne og finder chokoladen frem, eller man styrter på indkøb og henter lidt småkager eller andet sødt. For det er da for trist “bare” med kaffe. Og ungerne skal naturligvis have saftevand eller sodavand, når de voksne får kaffe, ikke sandt????

Og så undrer vi os over, at både børn og voksne har svært ved at holde en slank linje….

Mine børn har altid cyklet eller gået i skole – og der er altså kun omkring 1 km. Men trafikken omkring skolen er intens hver morgen, for masser af børn får et lift af mor eller far. Og vi har dag også selv ind i mellem givet ungerne et lift, hvis det styrtede ned, og vi alligevel skulle forbi på vej til arbejde! Men det er godt nok noget, der hører til sjældenhederne… Og jeg tror ikke på, at alle de børn, der hver dag sættes af ved skolen, hører under samme kategori. For mange er det helt rutine at tage ud af døren samtidig og sætte barnet af ved skolen på vejen. Men det er misforstået godhed – for man berøver sit barn for muligheden for motion og frisk luft på vej til skole.

Igen handler det dog også om, hvordan vi har indrettet os, for er der ikke gode cykelstier eller oplyste stisystemer i villakvartererne, så kan jeg da godt forstå, at det er svært som forældre at slippe sit mindre barn ud på en cykel… Men så må vi sørge for at opprioritere gode, sikre cykelstier og veje omkring skolerne, så vores børn kan transportere sig selv til og fra skole uden at være i fare for at blive kørt ned (af de forældre, der kører deres børn ;-))!!


En lettere barndom??

Før sommerferien genlancerede Sundhedsstyrelsen kampagnen “En lettere barndom” – bl.a. med den – efter min mening – skrækkelige video med den runde pige, der trist og ensom sidder på en stol og ser verden gå forbi (http://www.enletterebarndom.dk/Nyttig-information.aspx).

Budskabet i kampagnen er denne gang, at overvægtige/runde/buttede/tykke børn mobbes, og at det er vores ansvar som forældre at sørge for, vores børn ikke bliver overvægtige, så de ikke bliver mobbet!!!! Hmmmm……

Eller har jeg misforstået det hele?

Summa summarum er, at jeg lavede en lille undersøgelse blandt modtagerne af Plus-Kids’ nyhedsbrev, og resultatet var som forventet. Der var 124 svar på undersøgelsen, og 93% af svarene viste, at forældrene var vrede over Sundhedsstyrelsens alt for forenklede billede af virkeligheden. Mange gav udtryk for, at deres barn ikke blev mobbet, og at de følte Sundhedsstyrelsens kampagne virkede stigmatiserende på de runde børn. Faktisk mente 81%, at kampagnen nærmest sanktionerede mobning af de buttede børn.

Det var også interessant, at 87% ikke mente, kampagnen gav dem ny viden, og at de i stedet efterspurgte eks. viden om, hvordan man styrker sit barns selvværd og hjælper med at forhindre mobning af anderledes børn.

Og det er jo netop sagens kerne. Sundhedsstyrelsen bliver ved med at råbe de samme ting højere og højere – og når de ikke virker, råber de lige en gang til. Hvis de så også samtidig kan give forældrene godt med dårlig samvittighed, så hjælper det nok!! Hmmm….

Det er supersvært at arbejde med overvægt både hos børn og voksne. Ikke mindst er det tilsyneladende supersvært for mange at acceptere, at man ikke nødvendigvis er et dårligt og usundt menneske, fordi man er tykkere end “normen”. Jeg hæfter mig ved, at Bente Klarlund Pedersen fra Københavns Universitet (har bl.a. brevkassen på “sundhed” på dr.dk) bemærker, at det er bedre at være “tyk og trænet end slank og sløv”- Men netop dette har man indtryk af er en holdning, hun står alene med.

Det “bedste” og et af de nye tiltag er Sundhedsstyrelsens påbud til læger om at måle deres patienters talje, når de kommer for at få en recept på allergimedicin. Altså hver gang vi går til lægen, skal han kontrollere vores taljemål!! Og hvad så, hvis det overskrider “grænsen”? Skal han så udstede en bøde eller hvad?

Vi er så fokuserede på mål, vægt, udseende og bmi, at man kan blive helt træt – og jeg bliver vred, når Sundhedsstyrelsen presser forældre til at indpode det i deres børn allerede i førskolealderen.

Jeg ved, vi skal leve sundt – og det gør vi altså også rigtigt mange af os!!! Men dermed er det jo ikke sikkert, at vi alligevel bliver så slanke, som “man” synes, vi skal være.

Samtidig er jeg også helt med på, at det ikke nytter, vi bliver så overvægtige, at det går ud over vores sundhed. Og jeg har ikke nogen stor forkromet løsning på, hvordan vi dæmmer op for det faktum, at der bliver flere og flere voldsomt overvægtige mennesker – både voksne og børn. Men jeg tror mere på at arbejde med årsagerne til at dette. Fremfor at løfte pegefingre og indgyde dårlig samvittighed. Hvorfor spiser nogen mennesker så meget, at de bliver syge af det? Hvad er det for nogle mekanismer, der går i gang?

Vi må tage det på os allesammen, for dette handler ikke om, at nogen har “svag karakter” og ikke kan “tage sig sammen”. I vores samfund i dag bombarderes vi med tilbud om mad af mere eller mindre tvivlsom karakter. Kinder mælkesnitte, der er fyldt med fedt og sukker, lanceres som et “sundt mellemmåltid”, færdigretter er fyldt med usundt fedt og kunstige smagsstoffer, burgerkæderne forsøger med alle midler at lokke os og vores børn ind i “varmen”, vi kan ikke mødes over en “tør” kop kaffe – nej, der skal kager på bordet og til vennemiddagene helst også vin, sodavand og dessert. Det kræver styrke, viden, selvværd og livsglæde at undgå at hoppe i alle disse fælder, som vi stiller for hinanden hver eneste dag.

Vi bliver nødt til at gøre det lettere at vælge det sunde fremfor det usunde – og helst også billigere. Kunne man ikke forestille sig, at vores børn hver dag fik tilbud om sund skolemad? Og at der kom ekstra motion på skemaet?

Det var måske sådan nogle ting, der i virkeligheden i sidste ende ville give det største resultat. Og så synes jeg også, det er både glædeligt og interessant at høre Renée Toft Simonsens kommentar (fra www.delebarn.dk som jeg samarbejder med). Hun siger nemlig: ”I forhold til den samfundsmæssige moraliseren, så må jeg give Dorthe Klyvø ret. Vi har hørt det nu. Helt enkelt er det åbenlyst, at man kommer længst med det kærlige blik, ingen udvikler sig under kritik.”


Forebyggelse af overvægt?

Jeg læser i dag i avisen – med stor tilfredshed, at både forskere og politikere nu er enige om, at indsatsen mod overvægt har været alt, alt for dårlig.

Bl.a. glæder det mig, at “fedmeforsker” (sikke et udtryk!) Thomas Meinert Larsen fra Københavns Universitet udtaler, at vi i dag faktisk ikke ved nok om effekten af livsstilsændringer samt – i mine øjne ikke mindst – effekten af en psykologisk og kognitiv indsats!!

Måske vi vil begynde at få andre signaler nu fra officiel side i stedet for de fortærskede sange om slanke- og motionskure. Det ville da glæde mig – og sikkert også mange andre. Så kunne vi måske slippe for kampagner i stil med “En lettere barndom” – eller det er faktisk forkert udtrykt af mig! For Sundhedsstyrelsen både må og skal lave kampagner. De skal bare blive bedre til det! Tendensen i de senere år har været at sige det samme igen og igen, og så bare tale endnu højere, når budskabet ikke gik igennem. Lidt ligesom når man står hos ostemanden på torvet i sydfrankrig og bare råber højere, når han ikke forstår, hvad man siger 🙂

Problemet ved at tale højere og mere skarpt er, at man bærer ved til bålet af stigmatisering, mobning og diskrimination. Fordi man faktisk næsten sanktionerer, at overvægtige børn holdes udenfor – “vi kan jo allesammen godt forstå, at ingen vil lege med den tykke pige” – er det underforståede budskab, som i hvert fald mange, der har mærket situationen på egen krop, læser ud af kampagnevideoen.

Når man så oven i købet også kan læse, at de i Sverige har lavet en undersøgelse, der sort på hvidt viser, at overvægtige diskrimineres ved jobsamtale, så er der i høj grad brug for at sætte fokus på netop diskrimination og stigmatisering af overvægtige – både børn og voksne. Og at der arbejdes på at skabe forståelse og tolerance også på dette område.

I går læste jeg på www.fri.dk (skrevet af Line Dall), at der måske er sammenhæng mellem, hvordan vores hjerner fungerer og vores vægt. Det kan skyldes, at det center i hjernen, der regulerer vores følelse af mæthed, fungerer forskelligt hos forskellige personer. Line Dall fortæller om en undersøgelse på Yale University School of Medicine, hvis resultateter kan tyde på, at tendensen til overvægt udvikles i hjernen allerede før, vi bliver født!! Hvis det er sandt, kan vi en gang for alle aflive myten om, at “overvægtige bare kan tage sig sammen”! For så handler det ikke nødvendigvis om manglende viljestyrke, hvis man spiser for meget – det handler om, hvorvidt vores hjerne kan fortælle os, at vi er mætte.

Men jeg kunne nu også godt tænke mig, at der blev brugt ressourcer på at undersøge forskellighederne blandt både børn og voksne, der er større end BMI’en siger, de skal være…. Det kunne være rart med en nuancering af begrebet “overvægt”. For man er ikke nødvendigvis usund, fordi ens BMI er højere end det anbefalede niveau – og det mener jeg, der er alt for lidt interesse for.

Som så mange gange før vil jeg hævde, at vi som mennesker har lov til at være forskellige, og at mange af de “overvægtige” lever sundt med god kost, masser af motion etc., men at deres kropsbygning og udseende blot ikke lever op til idealerne i vores samfund. Jeg kan jo stadig ikke lade være med at tænke på paradokset i at eks. et stort symbol som Marilyn Monroe formentlig ville være blevet betegnet som overvægtig, hvis hun havde levet i dag! Vi har efterhånden fået skabt en verden, hvor slankt er synonymt med sundt – OG det er ikke bare overfladisk, det er decideret DUMT og FORKERT!


Overvægtige børn har fået flere venner efter selvværdsprojekt – jv.dk

Ja, men er det ikke bare det, vi hele tiden har sagt?????

Selvværd, livslyst, livskvalitet – fremfor løftede pegefingre og hard-core slankekure!!!

Det er vejen frem, hvis vores børn skal få det bedre med sig selv – og blive glade for at være, som de er – og for at bevæge sig – og derved få mulighed for at leve et aktivt og meningsfuldt liv.

Vi er allesammen noget værd – uanset størrelse!!! Og det er fantastisk at se, at nogen tør gå andre og nye veje for at gøre livet bedre for børn, der er større end kammeraterne.

Også skønt at læse, at børnene i projektet har fået flere og nye venner 🙂

Overvgtige brn har fet flere venner efter selvvrdsprojekt – jv.dk.


En lettere barndom? Virkelig?

Sundhedsstyrelsen
– har vakt kampagnen “En lettere barndom” til live igen og var igår i DR’s tv-avis med budskabet om at overvægtige børn mobbes og føler sig ensomme.

Dermed køres videre i sporet fra tidligere, hvor man i stedet for at forholde sig til rimeligheden af at børn mobbes p.g.a. udseende i stedet opfordrer til, at man indpasser sig og sørger for at komme til at ligne de andre …

Hmm… Eller er det mig, der tager fejl? Jeg kan ikke lade være at synes, det er beskæmmende, at der mangler en diskussion af rimeligheden af, at børn mobbes, fordi de ser anderledes ud. Jeg forstår godt, Sundhedsstyrelsens behov og ønske om at gøre kampagnen enkel, så alle forstår budskabet, men findes der snart mennesker i det her land, der ikke har hørt det? Og tror man virkelig, at det er den eneste rigtige vej?

Jeg kunne tænke mig, at vi skabte en debat herhjemme omkring mobning af børn, der er buttede eller overvægtige eller måske bare ANDERLEDES på anden vis! Jeg kunne tænke mig, at vi holdt op med at fokusere ensidigt og fanatisk på ensretning af udseende og kontrol over vores fysik. Som vi jo i sidste instans overhovedet ikke har kontrol over…

Vil du blande dig i debatten, så lad mig vide, hvad du tænker om det hele. Hvordan påvirker det dig og dit barn, når I gang på gang konfronteres med budskabet om at være forkerte? Og med tordnende advarsler om de helbredsmæssige konsekvenser af eventuel overvægt? Hjælper det mon på motivationen til at gøre noget ved det? Eller kunne man tænke sig, at nogen i stedet ville give op overfor udfordringen?

Hvad tænker du om det hele?

Selvværd og livsglæde

Kunne man tænke sig at arbejde med selvværd, livsglæde og livskvalitet i stedet for at slå folk oveni hovedet med budskaber, der er hørt tusind gange før?

Ja, jeg ved, at flere og flere bliver overvægtige, og guderne skal vide, at jeg ville ønske, det ikke var tilfældet. Men debatten gør altså ikke sagen bedre. Det er som om “man” i højere og højere grad lægger ansvaret for overvægt over på personen selv. Hvis bare han eller hun kunne lade være at spise så meget – og se så at få de løbesko på og komme ud over stepperne! Men hvad nu hvis han eller hun faktisk spiser sundt og motionerer regelmæssigt, men alligevel er “overvægtig” efter tidens slanke norm…? Hvad så…?

Jeg er foruroliget over den stigmatiserende tendens, der er i vores samfund. I de senere år er det gået værst ud over rygere og overvægtige. Men hvem kan egentlig vide sig sikker?