Plus-Kids' Blog


Forebyggelse af overvægt?

Jeg læser i dag i avisen – med stor tilfredshed, at både forskere og politikere nu er enige om, at indsatsen mod overvægt har været alt, alt for dårlig.

Bl.a. glæder det mig, at “fedmeforsker” (sikke et udtryk!) Thomas Meinert Larsen fra Københavns Universitet udtaler, at vi i dag faktisk ikke ved nok om effekten af livsstilsændringer samt – i mine øjne ikke mindst – effekten af en psykologisk og kognitiv indsats!!

Måske vi vil begynde at få andre signaler nu fra officiel side i stedet for de fortærskede sange om slanke- og motionskure. Det ville da glæde mig – og sikkert også mange andre. Så kunne vi måske slippe for kampagner i stil med “En lettere barndom” – eller det er faktisk forkert udtrykt af mig! For Sundhedsstyrelsen både må og skal lave kampagner. De skal bare blive bedre til det! Tendensen i de senere år har været at sige det samme igen og igen, og så bare tale endnu højere, når budskabet ikke gik igennem. Lidt ligesom når man står hos ostemanden på torvet i sydfrankrig og bare råber højere, når han ikke forstår, hvad man siger 🙂

Problemet ved at tale højere og mere skarpt er, at man bærer ved til bålet af stigmatisering, mobning og diskrimination. Fordi man faktisk næsten sanktionerer, at overvægtige børn holdes udenfor – “vi kan jo allesammen godt forstå, at ingen vil lege med den tykke pige” – er det underforståede budskab, som i hvert fald mange, der har mærket situationen på egen krop, læser ud af kampagnevideoen.

Når man så oven i købet også kan læse, at de i Sverige har lavet en undersøgelse, der sort på hvidt viser, at overvægtige diskrimineres ved jobsamtale, så er der i høj grad brug for at sætte fokus på netop diskrimination og stigmatisering af overvægtige – både børn og voksne. Og at der arbejdes på at skabe forståelse og tolerance også på dette område.

I går læste jeg på www.fri.dk (skrevet af Line Dall), at der måske er sammenhæng mellem, hvordan vores hjerner fungerer og vores vægt. Det kan skyldes, at det center i hjernen, der regulerer vores følelse af mæthed, fungerer forskelligt hos forskellige personer. Line Dall fortæller om en undersøgelse på Yale University School of Medicine, hvis resultateter kan tyde på, at tendensen til overvægt udvikles i hjernen allerede før, vi bliver født!! Hvis det er sandt, kan vi en gang for alle aflive myten om, at “overvægtige bare kan tage sig sammen”! For så handler det ikke nødvendigvis om manglende viljestyrke, hvis man spiser for meget – det handler om, hvorvidt vores hjerne kan fortælle os, at vi er mætte.

Men jeg kunne nu også godt tænke mig, at der blev brugt ressourcer på at undersøge forskellighederne blandt både børn og voksne, der er større end BMI’en siger, de skal være…. Det kunne være rart med en nuancering af begrebet “overvægt”. For man er ikke nødvendigvis usund, fordi ens BMI er højere end det anbefalede niveau – og det mener jeg, der er alt for lidt interesse for.

Som så mange gange før vil jeg hævde, at vi som mennesker har lov til at være forskellige, og at mange af de “overvægtige” lever sundt med god kost, masser af motion etc., men at deres kropsbygning og udseende blot ikke lever op til idealerne i vores samfund. Jeg kan jo stadig ikke lade være med at tænke på paradokset i at eks. et stort symbol som Marilyn Monroe formentlig ville være blevet betegnet som overvægtig, hvis hun havde levet i dag! Vi har efterhånden fået skabt en verden, hvor slankt er synonymt med sundt – OG det er ikke bare overfladisk, det er decideret DUMT og FORKERT!

Reklamer

Overvægtige børn holdes udenfor

I følge 123doc viser en ny undersøgelse, at overvægtige børn holdes udenfor i skolen og tidligt stigmatiseres! Tjah, kan vi jo så sige – der er intet nyt under solen. Men ikke desto mindre er undersøgelsen interessant, fordi den viser, at de overvægtige børn også fremadrettet oftere vil komme til at kæmpe med lav social status end deres tynde kammerater. 

Forskerne har undersøgt en gruppe på 414 børn i alderen 5 til 10 år og bad alle om at vælge tre klassekammerater, som de gerne ville invitere til en fest og tre, som ikke ikke ville invitere. Børnenes valg var direkte afhængigt af kammeraternes BMI. De mest populære børn var enten normal- eller decideret undervægtige, mens de runde og overvægtige børn oftere var upopulære blandt kammeraterne.

Det var tilsyneladende allermest tydeligt blandt drengene i gruppen, og de overvægtige børn valgte på samme måde som kammeraterne også hellere de tynde børn.

De to forskere fortalte dernæst historier til børnene om mennesker med både positive og negative karaktertræk, der udførte nogle forskellige aktiviteter indenfor sport, kunst og musik. Dernæst blev børnene præsenteret for tre billeder af mennesker i varierende kropsstørrelse og skulle vælge, hvem på billedet de mente passede med de hhv. positive og negative egenskaber og handlinger. Uanset alderen var det tydeligt, at børnene var mest tilbøjelige til at tillægge positive egenskaber først til de normalvægtige og derefter til de undervægtige. Uhøflighed og inkompetence bleve mest tillagt de overvægtige personer.

Forskerne konkluderer, at de overvægtige stigmatiseres meget tidligt, og at denne stigmatisering fastholdes. Samt at det kan være en af forklaringerne på de mange spiseforstyrrelser blandt unge i dag. En tendens der desværre er stigende. Resultatet af undersøgelsen er, at børn ser overvægt som noget mere negativt og som noget, der for enhver pris skal undgås.

Vi har jo set dette før – men det bliver det jo ikke mere opløftende af. I dag er det jo sådan, at overvægtige tillægges alle mulige negative egenskaber. Og egentlig tror jeg ofte, det er fordi, de slanke så bekræftes i, hvor gode de selv er – og hvor meget kontrol de har over deres liv! Desværre glemmer mange, at overvægt ikke nødvendigvis skyldes mangel på kontrol. Men det er vel lidt ligesom, når man finder ud af, at der er rigtigt mange højtuddannede kvinder, der elsker at se programmet “De unge mødre” – fordi de så bliver bekræftet i, hvor gode de selv er!!!

Overvægtige børn ryger med i puljen af forudindtagede holdninger – og det er åbenbart noget, der grundlægges meget tidligt i livet. Det er en trist og bekymrende tendens, og jeg kan ikke lade være med at tænke om det ikke i virkeligheden handler om, at vi mangler noget andet og mere meningsfuldt at fylde vores liv med i dag. Den nye religion handler om kontrol – kontrol over vægt, motion, sundhed, mad osv. osv.  Og det er så tilsyneladende blevet hele meningen med livet at holde sig sund og slank. Man kan jo så bare håbe, at folk ikke også glemmer at leve, mens de styrter rundt og holder sig i form!