Plus-Kids' Blog


Forebyggelse af overvægt?

Jeg læser i dag i avisen – med stor tilfredshed, at både forskere og politikere nu er enige om, at indsatsen mod overvægt har været alt, alt for dårlig.

Bl.a. glæder det mig, at “fedmeforsker” (sikke et udtryk!) Thomas Meinert Larsen fra Københavns Universitet udtaler, at vi i dag faktisk ikke ved nok om effekten af livsstilsændringer samt – i mine øjne ikke mindst – effekten af en psykologisk og kognitiv indsats!!

Måske vi vil begynde at få andre signaler nu fra officiel side i stedet for de fortærskede sange om slanke- og motionskure. Det ville da glæde mig – og sikkert også mange andre. Så kunne vi måske slippe for kampagner i stil med “En lettere barndom” – eller det er faktisk forkert udtrykt af mig! For Sundhedsstyrelsen både må og skal lave kampagner. De skal bare blive bedre til det! Tendensen i de senere år har været at sige det samme igen og igen, og så bare tale endnu højere, når budskabet ikke gik igennem. Lidt ligesom når man står hos ostemanden på torvet i sydfrankrig og bare råber højere, når han ikke forstår, hvad man siger 🙂

Problemet ved at tale højere og mere skarpt er, at man bærer ved til bålet af stigmatisering, mobning og diskrimination. Fordi man faktisk næsten sanktionerer, at overvægtige børn holdes udenfor – “vi kan jo allesammen godt forstå, at ingen vil lege med den tykke pige” – er det underforståede budskab, som i hvert fald mange, der har mærket situationen på egen krop, læser ud af kampagnevideoen.

Når man så oven i købet også kan læse, at de i Sverige har lavet en undersøgelse, der sort på hvidt viser, at overvægtige diskrimineres ved jobsamtale, så er der i høj grad brug for at sætte fokus på netop diskrimination og stigmatisering af overvægtige – både børn og voksne. Og at der arbejdes på at skabe forståelse og tolerance også på dette område.

I går læste jeg på www.fri.dk (skrevet af Line Dall), at der måske er sammenhæng mellem, hvordan vores hjerner fungerer og vores vægt. Det kan skyldes, at det center i hjernen, der regulerer vores følelse af mæthed, fungerer forskelligt hos forskellige personer. Line Dall fortæller om en undersøgelse på Yale University School of Medicine, hvis resultateter kan tyde på, at tendensen til overvægt udvikles i hjernen allerede før, vi bliver født!! Hvis det er sandt, kan vi en gang for alle aflive myten om, at “overvægtige bare kan tage sig sammen”! For så handler det ikke nødvendigvis om manglende viljestyrke, hvis man spiser for meget – det handler om, hvorvidt vores hjerne kan fortælle os, at vi er mætte.

Men jeg kunne nu også godt tænke mig, at der blev brugt ressourcer på at undersøge forskellighederne blandt både børn og voksne, der er større end BMI’en siger, de skal være…. Det kunne være rart med en nuancering af begrebet “overvægt”. For man er ikke nødvendigvis usund, fordi ens BMI er højere end det anbefalede niveau – og det mener jeg, der er alt for lidt interesse for.

Som så mange gange før vil jeg hævde, at vi som mennesker har lov til at være forskellige, og at mange af de “overvægtige” lever sundt med god kost, masser af motion etc., men at deres kropsbygning og udseende blot ikke lever op til idealerne i vores samfund. Jeg kan jo stadig ikke lade være med at tænke på paradokset i at eks. et stort symbol som Marilyn Monroe formentlig ville være blevet betegnet som overvægtig, hvis hun havde levet i dag! Vi har efterhånden fået skabt en verden, hvor slankt er synonymt med sundt – OG det er ikke bare overfladisk, det er decideret DUMT og FORKERT!

Reklamer

Hvad skal man sige …?

En af de helt store udfordringer for mig  – og sikkert også andre – er at finde ud af, hvilke ord man skal bruge! Det gælder i mange forhold og situationer, men for mig er det en ekstra udfordring i mit arbejde med www.plus-kids.dk

Hvis du kigger siden igennem, vil du finde mange varianter over det samme tema; buttede børn, runde børn, store børn, overvægtige børn osv.

Når man læser rundt omkring på nettet – eks. her på siden http://www.befrielse.dk/ – kan man se, at rigtigt mange faktisk har meget imod at blive kaldt buttede og/eller overvægtige og lignende. Mange mener endda, at det er bedre at sige tyk frem for overvægtig!

Hvad mon andre mener om det?

Rent objektivt er det jo rigtigt, at betegnelserne tyk og tynd er rent deskriptive – man kan tale om en tyk eller en tynd bog eksempelvis, og det er der jo ikke noget følelsesladet i overhovedet. Men en tyk mand? En tyk dame? En tyk pige eller dreng? Så begynder vi straks at slå os i tøjret.

I modsat fald er der ingen, der stejler over, at nogen siger “en tynd dreng” eller “en tynd pige” …

Hmmm…..

Det skyldes selvfølgelig, at tyk er et af de adjektiver, der bliver brugt, når der drilles og mobbes. Der er ligesom ikke så meget power i at sige, “du er buttet” eller “dit overvægtige fjols” … Og mobbere holder jo mest af at sige tingene på den værst tænkelige måde. Derfor er det helt uskyldige adjektiv “tyk” gået hen og blevet så værdiladet, at man faktisk ikke kan bruge det i almindelig tale uden at træde nogen over tæerne.

Og det synes jeg er synd….!

Samtidig respekterer jeg, at vi alle føler forskelligt, og jeg ville nok heller ikke selv blive så lykkelig for at blive kaldt “en tyk dame” eksempelvis!

Men det sjove er så, at mange af de forældre, der køber hos Plus-Kids faktisk finder siden ved at google “tøj til tykke børn”. Måske det skyldes ren og skær desperation, fordi det er så umådeligt vanskeligt at finde et ordentligt udvalg af tøj andre steder? Jeg ved det ikke – men faktum er i hvert fald, at rigtigt mange af kunderne hos Plus-Kids har brugt mange – også ret “kreative” søgeord for at finde frem til os!

Men det kunne egentlig være interessant at finde ud af, hvad andre mener om dette? Så lad mig endelig høre, hvis du har nogen kommentarer til denne diskussion.