Plus-Kids' Blog


Status på Plus-Kids

Jeg har ellers forsvoret at skulle skrive noget særligt om netshoppen her på bloggen. Det har fra starten været min tanke, at bloggen skulle være “fri” for al snak om shoppen.

Men der er kommet så mange spørgsmål fra kunder på det sidste, så jeg tænkte, jeg ville opklare nogen ting 🙂

Lige nu og her er det sådan med www.plus-kids.dk, at vi ikke længere kan få friske forsyninger af tøjet fra SMS. Det skyldes ganske enkelt, at producenten har besluttet at nedlægge mærket. De producerer også andet børnetøj, samt noget voksentøj – også kvindetøj i større størrelser – men de vil altså ikke længere lave SMS. Og det er jeg ked af. For jeg synes, de har haft mange gode ting på programmet, og der er en del kunder hos Plus-Kids, som er meget glade for SMS. Særligt deres jeans har mange trofaste fans! Men jeg kan desværre ikke gøre noget ved det 😦

Mht. X-Girlz og X-Boyz kører det videre efter et lille “hik” i foråret 2011 – og nye ejere i virksomheden. Og med nye ejere kommer der også nye boller på suppen – jeg ved, de har nogle planer om bl.a. at udvide sortimentet, så der er flere forskellige typer bukser bl.a. til pigerne, som jo igennem en periode har kørt meget på denimleggings og jeans. Men her i efteråret er der bl.a. nogle cargobukser inde, og der kommer vist meget mere hen ad vejen. Så det lyder meget lovende.

Hvad angår Lemmi har jeg besluttet at køre videre med deres jeans – men ellers nøjes med jeans og skitøj, når de har det. For deres bluser og toppe passer ofte ikke til danskernes tøjstil. Men det kan jo ændre sig – jeg følger med, og hvis der kommer noget spændende, skal det nok komme på hylderne også!!

Claire Plus og Claire New Facts Plus er jo også lækkert tøj, men det har ikke så meget ekstra livvidde, som jeg kunne tænke mig, og forholdsvis få af de faste Plus-Kids kunder kan bruge det. Jeg har tænkt mig at holde øjnene åbne og vælge med hård hånd, hvis vi igen skal have nyt fra dem.

Så dermed håber jeg at kunne berolige alle med, at der stadig kommer tøj på hylderne – også selvom SMS er ophørt 🙂

Bente Klarlund Petersen

For nylig var jeg til det mest fantastiske og interessante foredrag med hende. Jeg ved ikke, om I kender hende, men hun har bl.a. en brevkasse og en side i Politiken om lørdagen. Her skriver hun om sundhed, livsstil osv. Det er hende med KRAM – Kost – Rygning – Alkohol – Motion. Som hun beskriver som kernefaktorerne i et sundt – og langt – liv. Men noget af det, jeg bider mærke i hos hende er eks., at hun siger, at mange fejlagtigt mener, at motion/bevægelse nødvendigvis er noget med hård træning og løbesko. Men motion/bevægelse er altså også en rask gåtur i skoven. En tumletur i haven. En svømmetur i havet eller svømmehal. At danse vildt til høj musik i stuen. At lege “dåse” med de andre børn på vejen. Og masser af andet.

Hun taler også om begrebet “tilgængelig”, “synlighed” og “variation”. Det vil sige, at hvis maden er der, så spiser vi den. Hvis den er synlig og tilgængelig med andre ord. Og mht. variation er der lavet forsøg med eks. at byde M&M’s rundt med hhv. en farve eller alle farver repræsenteret i skålen. Hvis der er flere farver, tager vi en af hver farve (selvom de smager ens). Hvis der er en farve i skålen, nøjes vi med mindre! Men tilgængelighed, synlighed og variation gælder også den anden vej rundt – i forhold til at gøre den sunde mad synlig og let tilgængelig 🙂

Et begreb som “det ubevidste” er også centralt. Er vi bevidst om, hvad og hvornår vi spiser? Ryger der lige et bolsje ned i ny og næ? Et bolsje om dagen = 10 kg ekstra på 10 år, hvis vi altså ikke bevæger os mere – eller mindre end vi plejer. Tankevækkende, ikke sandt?

Særligt omkring det ubevidste kan jeg føle mig ramt. For jeg kender da udmærket den situation, at man simpelthen ikke FORSTÅR, hvorfor man ikke taber sig – eller hvorfor man har taget på. Men hvis man eks. over nogle dage forsøger at notere og være bevidst, om alt hvad man spiser, bliver det måske mere klart 😉

Jeg ved udmærket, at Bente Klarlund og hendes kollegaers forskning er meget mere end disse enkle ting, men for mig giver det mening at tænke, at motion er alt muligt – ikke kun hektiske løbeture i skoven – og at det handler om at holde den sunde mad let tilgængelig – og alt det usunde modsat! Og sidst, at vi skal forsøge at bevidstgøre os om, hvad vi spiser og drikker. Et glas saft om dagen, lyder ikke af meget, men kan ende med at gøre en afgørende forskel!


Tøj med print og nitter – og op på barikaderne…

Forårets mode til børnene er ligesom i de tidligere sæsoner overdrysset med print, nitter og “glimmersten” for pigernes vedkommende. Faktisk så meget, at jeg ind i mellem hører fra både forældre og børn, om de da ikke bare kan “få en helt ensfarvet t-shirt” 🙂 Og jo, det kan man godt – i hvert fald til pigerne er der masser af  – specielt – langærmede toppe, der netop er ensfarvede og beregnet til at sætte under de mange tunikaer og/eller kjoler uden ærmer. Som så til gengæld er fyldt med print og glittersten 😉

Drengene har det næsten vanskeligere. Når jeg kigger på shoppen her for foråret – ja og helt tilbage til vinteren – har jeg faktisk kun haft en eneste ensfarvet t-shirt HELT uden tryk eller noget som helst! Så hvis man nu er en dreng, der IKKE er vild med dødningehoveder eller andre tryk, så kan det godt være svært ….

Jeg beklager!

Jeg forsøger naturligvis så ofte som muligt at påvirke mine leverandører på alle tænkelige måder. Hvorfor laver I ikke nattøj? Hvorfor ikke undertøj? Hvad med regntøj? Hvad med “baggy” jeans, hvornår kommer de igen? Hvorfor er der ikke så mange blå jeans i denne sæson? Osv., osv., osv…. De er sikkert rigtigt godt trætte af mig ind i mellem! Men stort set gentager jeg kun de spørgsmål, jeg selv får – ja, og stiller spørgsmål ved de ting, jeg ikke selv forstår!

Jeg har ikke endnu fået nogen forklaring på, hvorfor så få tøjproducenter herhjemme interesserer sig for at lave deres kollektioner i en version med ekstra livvidde til børnene. Måske skyldes det, at vi børneforældre ikke er så gode til at “slå i bordet”??? Der er jo efterhånden et rigtigt flot og stort udbud af kvinde- og mandetøj i store størrelser. Men på børnesiden kniber det stadig gevaldigt. Og sikkert er det jo i hvert fald, at børnene selv ikke har hverken overskud eller styrke til at slå i nogen som helst borde! Jeg møder – desværre – så mange børn, hvor jeg kan se usikkerheden stå skrevet i øjnene. De er så vant til at blive mødt med kritik og mobning fra både børn og voksne, at de ofte slet ikke forstår, at her står en voksen, der ikke fordømmer dem, fordi de har brug for lidt ekstra livvidde!

Så hvordan skulle sådan et barn – uanset alder – finde styrken til at kræve ordentligt tøj?

Og som forælder forsøger man jo at kæmpe en kamp for sit barn, men – igen – når man mødes i butikkerne med hævede øjenbryn og et fordømmende blik, ja så opgiver man at efterspørge tøjet. OG så kan butikken jo roligt hævde, at de ikke har efterspørgsel efter tøj i store størrelser til børnene.

Så hvad gør man?

Jeg kan kun opfordre til at rette ryggen og gå ud i børnetøjsbutikkerne og slå i bordet! Der er kun en eneste vej, og det er at kræve, at de begynder at købe tøjet  hjem – med og uden nitter og print 😉 Og så vil jeg love, at når butikkerne begynder at efterspørge det, så skal producenterne nok komme i omdrejninger.

Det er en sej og hård kamp som forælder – men den er nødvendig, hvis vores børn skal have mulighed for at få det smarte tøj fra producenter som eks. X-Boyz og X-Girlz. Så SKAL vi simpelthen ud i tøjbutikkerne og bede om det. Og så må vi prøve at klare blikkene og bemærkningerne og alt det der…. Vi VED jo selv som forældre, hvordan vi behandler vores børn. Det er OS, der ved, hvordan kosten er hjemme hos os, OG hvor meget motion, vores barn dyrker. Jeg vil vædde på, at mange af vores børn både spiser sundere og bevæger sig mere end en gennemsnitlig klassekammerat!

Så ind i kampen og op på barrikaderne 🙂 Så vil jeg vædde på, at producenterne nok skal “komme ind i kampen”!


Succes med at sælge tøj til tykke børn

I morges (12/10-2010) kl. 7.30 blev undertegnede interviewet til P4 Østjylland. Og man kan genhøre indslaget på deres hjemmeside – hvis det har interesse 😉 Nedenfor har jeg indsat et link til en lille artikel fra DR’s hjemmeside. Og du kan høre interviewet her – det var kl. 7.30 i dag tirsdag den 12/10: http://www.dr.dk/Regioner/Aarhus/Nyheder/Lyt/

Det virkeligt interessante var dog at høre psykologen Helle Grønbæk fra Holbæk Sygehus fortælle, hvor vigtigt det er – særligt for overvægtige piger – at få tøj, der er smart, passer og ligner kammeraternes.

Det er jo sådan set, det jeg hele tiden har sagt – hvor er det skønt at få ret og blive bekræftet 🙂

Men virkelig – det er faktisk sådan, jeg tænker. Det har hele tiden været min holdning, at hvis et buttet/overvægtigt barn overhovedet skal finde styrken og kræfterne til eventuelt at leve sundere og dyrke motion – så skal selvværd og selvtillid styrkes. 

Jeg glæder mig også over, at Gitte – en Plus-Kids kunde der også blev interviewet – bekræftede min egen holdning om, at børn ikke skal på slankekur. At man må gøre sit bedste for at tilbyde sund mad, sørge for motion etc. – og så vil det i langt de fleste tilfælde ende med, at barnet vokser sig ud af eventuel buttethed/overvægt.

Så alt i alt var det en god morgen – det er jo altid rart, når andre mener det samme som en selv!

Men det er altså også virkeligt vigtigt, at vi får spredt budskabet – og gang i debatten. Så vi kommer væk fra fordommene om, at buttede/overvægtige bare spiser for meget og lever usundt – det er i hvert fald ikke det, jeg ser, når jeg møder kunder i Plus-Kids. Langt de fleste er utroligt bevidste om mad og motion – lever i virkeligheden sikkert sundere end mange “almindelige” mennesker.

For nylig læste jeg også et indlæg af Bente Klarlund Petersen (forsker og overlæge) der bl.a. besvarer en brevkasse i Politiken og på dr.dk  . Hun skrev, at samfundet desværre har udviklet sig sådan, at vi alle i princippet lever usundt. Vi bevæger os for lidt i hverdagen p.g.a. stillesiddende arbejde, og udbuddet af usunde madvarer er både alt for stort og alt for billigt. Men desværre er der så bare nogle mennesker, som slet, slet ikke kan tåle den livsstil, og som derfor bliver overvægtige. Ikke fordi de nødvendigvis lever mere usundt end naboen – men deres krop kan bare ikke tåle mosten!!!

Og se det er jo interessant – og et helt andet perspektiv i debatten. Tænk engang hvis sund mad blev tilbudt i daginstitutioner og skoler – hvis sund mad var billigere – hvis der blev lagt en 3-4 timers ekstra bevægelse ind i skemaet i skolerne…

Ikke som i denne uge, hvor min søns skole har annulleret al normal undervisning, og i stedet slæber ungerne igennem et hav af forskellige – og i princippet fine – motionsformer. Men hvorfor hive en uge ud af undervisningen? Hvorfor ikke lægge lidt ekstra timer på skemaet og så have bevægelse og motion som en fast del i hverdagen?

Det behøvede ikke nødvendigvis foregå i idrætshallen – det kunne måske også “bare” handle om en frisk gåtur i skoven – en kælketur om vinteren – en gang afrikansk trommedans i hallen – en gang bordtennis ….

Og hvis vi voksne så fulgte trop og indrettede vores samfund, så det ikke var næsten umuligt at finde en gammeldags trappe i et indkøbscenter. Så der var gode cykelstier overalt… Så vi vænnede os til at bevæge os mere i hverdagen og spise sundt… Og dermed også lærte vores børn den livsstil. Der er i mine øjne ikke noget galt i at spise dessert eller kage EN GANG IMELLEM – der er heller ikke noget forkert i at spise pommes frites eller chips EN GANG IMELLEM – men hvis det bliver det billigste og mest lokkende tilbud, så har vi et problem!

Succes med at sælge tøj til tykke børn.


Debat på P1 om overvægt og fedmeoperationer

Sad med morgenkaffen i dag og lyttede til P1 – “klogekanalen” – hvor er den dog fremragende!

I dag var der – og er vist hele dagen – adskillige indslag om fedmeoperationer og hele debatten om, hvorvidt de skal tilbydes alle, eller om “man selv har været ude om det” og derfor selv må betale osv. osv….

Hvor blev jeg dog glad for at høre, Lotte Hvas fra Etisk Råd sige, at det er forkert og diskriminerende at skælde ud på overvægtige og sige, det er deres egen skyld. Vi lever ALLE usundt i dag, og har et samfund, der lægger op til det. Vi kan få mad – usund mad – på hvert et gadehjørne – og eksempelvis i indkøbscentre, på S-togsstationer etc., kan man ofte ikke vælge at tage trappen – for der findes ikke trapper. Kun rullende…. Og så naturligvis elevatoren.

Hun mener, vi skal tænke over, hvordan vi indretter samfundet – så det bliver let og naturligt at bevæge sig, lave god og ordentlig mad etc. Det handler ikke “bare” om at nogen ikke kan “styre sig” og spiser for meget. Vi får alle for meget og forkert mad… fordi det er det lettest tilgængelige.

Se det er jo ord, der sætter smilemusklerne i gang hos undertegnede (og så fik de også lidt motion her fra morgenstunden)! For det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg er ved at eksplodere, når skylden lægges på de overvægtiges skuldre.

Så det er en lise, når det “officielle Danmark” begynder at forstå og italesætte, at dette er et fælles problem/en fælles udfordring. Også i forhold til vores børn… det handler ikke bare om de enkelte forældre. Jeg har selv været så heldig, at mine børn ikke har haft problemer over aldrig at have mælkesnitter og kiks med i madkassen. De forstod tidligt, at det ikke var sund mad og undrede sig over klassekammeraternes madkasser. MEN det er jo interessant, at børnene dagligt konfronteres med usund mad og tilbud om usund mad. Fødselsdage i klassen, hyggelige klassetimer med kage, SFO – kage fra forældrene – stort set alle sammenkomster og masser af helt almindelige hverdage byder på ekstra kalorier. Og så forventer “vi” og Sundhedsstyrelsen, at de runde/buttede børn skal opdrages til selv at sige nej tak – eller hvad???

Samme gælder for os voksne. Kan vi efterhånden finde ud af at sætte os ned og drikke en “tør” kop kaffe, som det meget sigende hedder? Næh, jeg kan snart ikke huske, hvornår jeg selv har haft nogen forbi, der “kun” fik kaffe. Nej, kommer der en uventet gæst, står man på hovedet i gemmerne og finder chokoladen frem, eller man styrter på indkøb og henter lidt småkager eller andet sødt. For det er da for trist “bare” med kaffe. Og ungerne skal naturligvis have saftevand eller sodavand, når de voksne får kaffe, ikke sandt????

Og så undrer vi os over, at både børn og voksne har svært ved at holde en slank linje….

Mine børn har altid cyklet eller gået i skole – og der er altså kun omkring 1 km. Men trafikken omkring skolen er intens hver morgen, for masser af børn får et lift af mor eller far. Og vi har dag også selv ind i mellem givet ungerne et lift, hvis det styrtede ned, og vi alligevel skulle forbi på vej til arbejde! Men det er godt nok noget, der hører til sjældenhederne… Og jeg tror ikke på, at alle de børn, der hver dag sættes af ved skolen, hører under samme kategori. For mange er det helt rutine at tage ud af døren samtidig og sætte barnet af ved skolen på vejen. Men det er misforstået godhed – for man berøver sit barn for muligheden for motion og frisk luft på vej til skole.

Igen handler det dog også om, hvordan vi har indrettet os, for er der ikke gode cykelstier eller oplyste stisystemer i villakvartererne, så kan jeg da godt forstå, at det er svært som forældre at slippe sit mindre barn ud på en cykel… Men så må vi sørge for at opprioritere gode, sikre cykelstier og veje omkring skolerne, så vores børn kan transportere sig selv til og fra skole uden at være i fare for at blive kørt ned (af de forældre, der kører deres børn ;-))!!


En lettere barndom??

Før sommerferien genlancerede Sundhedsstyrelsen kampagnen “En lettere barndom” – bl.a. med den – efter min mening – skrækkelige video med den runde pige, der trist og ensom sidder på en stol og ser verden gå forbi (http://www.enletterebarndom.dk/Nyttig-information.aspx).

Budskabet i kampagnen er denne gang, at overvægtige/runde/buttede/tykke børn mobbes, og at det er vores ansvar som forældre at sørge for, vores børn ikke bliver overvægtige, så de ikke bliver mobbet!!!! Hmmmm……

Eller har jeg misforstået det hele?

Summa summarum er, at jeg lavede en lille undersøgelse blandt modtagerne af Plus-Kids’ nyhedsbrev, og resultatet var som forventet. Der var 124 svar på undersøgelsen, og 93% af svarene viste, at forældrene var vrede over Sundhedsstyrelsens alt for forenklede billede af virkeligheden. Mange gav udtryk for, at deres barn ikke blev mobbet, og at de følte Sundhedsstyrelsens kampagne virkede stigmatiserende på de runde børn. Faktisk mente 81%, at kampagnen nærmest sanktionerede mobning af de buttede børn.

Det var også interessant, at 87% ikke mente, kampagnen gav dem ny viden, og at de i stedet efterspurgte eks. viden om, hvordan man styrker sit barns selvværd og hjælper med at forhindre mobning af anderledes børn.

Og det er jo netop sagens kerne. Sundhedsstyrelsen bliver ved med at råbe de samme ting højere og højere – og når de ikke virker, råber de lige en gang til. Hvis de så også samtidig kan give forældrene godt med dårlig samvittighed, så hjælper det nok!! Hmmm….

Det er supersvært at arbejde med overvægt både hos børn og voksne. Ikke mindst er det tilsyneladende supersvært for mange at acceptere, at man ikke nødvendigvis er et dårligt og usundt menneske, fordi man er tykkere end “normen”. Jeg hæfter mig ved, at Bente Klarlund Pedersen fra Københavns Universitet (har bl.a. brevkassen på “sundhed” på dr.dk) bemærker, at det er bedre at være “tyk og trænet end slank og sløv”- Men netop dette har man indtryk af er en holdning, hun står alene med.

Det “bedste” og et af de nye tiltag er Sundhedsstyrelsens påbud til læger om at måle deres patienters talje, når de kommer for at få en recept på allergimedicin. Altså hver gang vi går til lægen, skal han kontrollere vores taljemål!! Og hvad så, hvis det overskrider “grænsen”? Skal han så udstede en bøde eller hvad?

Vi er så fokuserede på mål, vægt, udseende og bmi, at man kan blive helt træt – og jeg bliver vred, når Sundhedsstyrelsen presser forældre til at indpode det i deres børn allerede i førskolealderen.

Jeg ved, vi skal leve sundt – og det gør vi altså også rigtigt mange af os!!! Men dermed er det jo ikke sikkert, at vi alligevel bliver så slanke, som “man” synes, vi skal være.

Samtidig er jeg også helt med på, at det ikke nytter, vi bliver så overvægtige, at det går ud over vores sundhed. Og jeg har ikke nogen stor forkromet løsning på, hvordan vi dæmmer op for det faktum, at der bliver flere og flere voldsomt overvægtige mennesker – både voksne og børn. Men jeg tror mere på at arbejde med årsagerne til at dette. Fremfor at løfte pegefingre og indgyde dårlig samvittighed. Hvorfor spiser nogen mennesker så meget, at de bliver syge af det? Hvad er det for nogle mekanismer, der går i gang?

Vi må tage det på os allesammen, for dette handler ikke om, at nogen har “svag karakter” og ikke kan “tage sig sammen”. I vores samfund i dag bombarderes vi med tilbud om mad af mere eller mindre tvivlsom karakter. Kinder mælkesnitte, der er fyldt med fedt og sukker, lanceres som et “sundt mellemmåltid”, færdigretter er fyldt med usundt fedt og kunstige smagsstoffer, burgerkæderne forsøger med alle midler at lokke os og vores børn ind i “varmen”, vi kan ikke mødes over en “tør” kop kaffe – nej, der skal kager på bordet og til vennemiddagene helst også vin, sodavand og dessert. Det kræver styrke, viden, selvværd og livsglæde at undgå at hoppe i alle disse fælder, som vi stiller for hinanden hver eneste dag.

Vi bliver nødt til at gøre det lettere at vælge det sunde fremfor det usunde – og helst også billigere. Kunne man ikke forestille sig, at vores børn hver dag fik tilbud om sund skolemad? Og at der kom ekstra motion på skemaet?

Det var måske sådan nogle ting, der i virkeligheden i sidste ende ville give det største resultat. Og så synes jeg også, det er både glædeligt og interessant at høre Renée Toft Simonsens kommentar (fra www.delebarn.dk som jeg samarbejder med). Hun siger nemlig: ”I forhold til den samfundsmæssige moraliseren, så må jeg give Dorthe Klyvø ret. Vi har hørt det nu. Helt enkelt er det åbenlyst, at man kommer længst med det kærlige blik, ingen udvikler sig under kritik.”


Forebyggelse af overvægt?

Jeg læser i dag i avisen – med stor tilfredshed, at både forskere og politikere nu er enige om, at indsatsen mod overvægt har været alt, alt for dårlig.

Bl.a. glæder det mig, at “fedmeforsker” (sikke et udtryk!) Thomas Meinert Larsen fra Københavns Universitet udtaler, at vi i dag faktisk ikke ved nok om effekten af livsstilsændringer samt – i mine øjne ikke mindst – effekten af en psykologisk og kognitiv indsats!!

Måske vi vil begynde at få andre signaler nu fra officiel side i stedet for de fortærskede sange om slanke- og motionskure. Det ville da glæde mig – og sikkert også mange andre. Så kunne vi måske slippe for kampagner i stil med “En lettere barndom” – eller det er faktisk forkert udtrykt af mig! For Sundhedsstyrelsen både må og skal lave kampagner. De skal bare blive bedre til det! Tendensen i de senere år har været at sige det samme igen og igen, og så bare tale endnu højere, når budskabet ikke gik igennem. Lidt ligesom når man står hos ostemanden på torvet i sydfrankrig og bare råber højere, når han ikke forstår, hvad man siger 🙂

Problemet ved at tale højere og mere skarpt er, at man bærer ved til bålet af stigmatisering, mobning og diskrimination. Fordi man faktisk næsten sanktionerer, at overvægtige børn holdes udenfor – “vi kan jo allesammen godt forstå, at ingen vil lege med den tykke pige” – er det underforståede budskab, som i hvert fald mange, der har mærket situationen på egen krop, læser ud af kampagnevideoen.

Når man så oven i købet også kan læse, at de i Sverige har lavet en undersøgelse, der sort på hvidt viser, at overvægtige diskrimineres ved jobsamtale, så er der i høj grad brug for at sætte fokus på netop diskrimination og stigmatisering af overvægtige – både børn og voksne. Og at der arbejdes på at skabe forståelse og tolerance også på dette område.

I går læste jeg på www.fri.dk (skrevet af Line Dall), at der måske er sammenhæng mellem, hvordan vores hjerner fungerer og vores vægt. Det kan skyldes, at det center i hjernen, der regulerer vores følelse af mæthed, fungerer forskelligt hos forskellige personer. Line Dall fortæller om en undersøgelse på Yale University School of Medicine, hvis resultateter kan tyde på, at tendensen til overvægt udvikles i hjernen allerede før, vi bliver født!! Hvis det er sandt, kan vi en gang for alle aflive myten om, at “overvægtige bare kan tage sig sammen”! For så handler det ikke nødvendigvis om manglende viljestyrke, hvis man spiser for meget – det handler om, hvorvidt vores hjerne kan fortælle os, at vi er mætte.

Men jeg kunne nu også godt tænke mig, at der blev brugt ressourcer på at undersøge forskellighederne blandt både børn og voksne, der er større end BMI’en siger, de skal være…. Det kunne være rart med en nuancering af begrebet “overvægt”. For man er ikke nødvendigvis usund, fordi ens BMI er højere end det anbefalede niveau – og det mener jeg, der er alt for lidt interesse for.

Som så mange gange før vil jeg hævde, at vi som mennesker har lov til at være forskellige, og at mange af de “overvægtige” lever sundt med god kost, masser af motion etc., men at deres kropsbygning og udseende blot ikke lever op til idealerne i vores samfund. Jeg kan jo stadig ikke lade være med at tænke på paradokset i at eks. et stort symbol som Marilyn Monroe formentlig ville være blevet betegnet som overvægtig, hvis hun havde levet i dag! Vi har efterhånden fået skabt en verden, hvor slankt er synonymt med sundt – OG det er ikke bare overfladisk, det er decideret DUMT og FORKERT!


En lettere barndom? Virkelig?

Sundhedsstyrelsen
– har vakt kampagnen “En lettere barndom” til live igen og var igår i DR’s tv-avis med budskabet om at overvægtige børn mobbes og føler sig ensomme.

Dermed køres videre i sporet fra tidligere, hvor man i stedet for at forholde sig til rimeligheden af at børn mobbes p.g.a. udseende i stedet opfordrer til, at man indpasser sig og sørger for at komme til at ligne de andre …

Hmm… Eller er det mig, der tager fejl? Jeg kan ikke lade være at synes, det er beskæmmende, at der mangler en diskussion af rimeligheden af, at børn mobbes, fordi de ser anderledes ud. Jeg forstår godt, Sundhedsstyrelsens behov og ønske om at gøre kampagnen enkel, så alle forstår budskabet, men findes der snart mennesker i det her land, der ikke har hørt det? Og tror man virkelig, at det er den eneste rigtige vej?

Jeg kunne tænke mig, at vi skabte en debat herhjemme omkring mobning af børn, der er buttede eller overvægtige eller måske bare ANDERLEDES på anden vis! Jeg kunne tænke mig, at vi holdt op med at fokusere ensidigt og fanatisk på ensretning af udseende og kontrol over vores fysik. Som vi jo i sidste instans overhovedet ikke har kontrol over…

Vil du blande dig i debatten, så lad mig vide, hvad du tænker om det hele. Hvordan påvirker det dig og dit barn, når I gang på gang konfronteres med budskabet om at være forkerte? Og med tordnende advarsler om de helbredsmæssige konsekvenser af eventuel overvægt? Hjælper det mon på motivationen til at gøre noget ved det? Eller kunne man tænke sig, at nogen i stedet ville give op overfor udfordringen?

Hvad tænker du om det hele?

Selvværd og livsglæde

Kunne man tænke sig at arbejde med selvværd, livsglæde og livskvalitet i stedet for at slå folk oveni hovedet med budskaber, der er hørt tusind gange før?

Ja, jeg ved, at flere og flere bliver overvægtige, og guderne skal vide, at jeg ville ønske, det ikke var tilfældet. Men debatten gør altså ikke sagen bedre. Det er som om “man” i højere og højere grad lægger ansvaret for overvægt over på personen selv. Hvis bare han eller hun kunne lade være at spise så meget – og se så at få de løbesko på og komme ud over stepperne! Men hvad nu hvis han eller hun faktisk spiser sundt og motionerer regelmæssigt, men alligevel er “overvægtig” efter tidens slanke norm…? Hvad så…?

Jeg er foruroliget over den stigmatiserende tendens, der er i vores samfund. I de senere år er det gået værst ud over rygere og overvægtige. Men hvem kan egentlig vide sig sikker?


Barbie mennesker?

Så er det sket igen – jeg er kommet til at læse lidt med på nogle chatfora … Ak, gid jeg havde ladet være!

For hvor er der dog mange, der er uhyggeligt fordømmende overfor alt, hvad der er anderledes – også børn/unge, der er mere buttede end modebranchen (og rigtigt mange mennesker) synes, man “bør” være.

Og så kan jeg ikke lade være med at tænke, om det virkelig er sandt, at vi ønsker os en verden, hvor vi alle er ens? Og tror vi virkelig, det kan lade sig gøre ….?

Når man følger lidt med i debatten og ser, hvad der skrives i medierne, så får man indtryk af, at det, der giver mest indhold i nogle menneskers liv, er at bekymre sig om deres udseende. Og ja, naturligvis tænker vi alle på vores udseende og ønsker at tage os ud på bedst mulig måde. Men den der Paradise Hotel-agtige stil, hvor alle er trimmede, plukkede, klippede, ensfarvede, stylede og manicurerede – den er da ikke til at holde ud. Når jeg ser fotos af de mennesker, eller ser en trailer for programmet, slår det mig, at ingen af dem ligner rigtige mennesker. Der er gået “Barbie” i stilen – ja, og Ken naturligvis, for fyrene er helt med på den.

Så kan man samtidig se i TV-Avisen, at hver femte – HVER FEMTE – pige i 8. og 9. klasse og gymnasieskolen har skadet sig selv på et tidspunkt. Ved at skære sig lidt med barberblade, slå sig selv, kradse sig til blods, hive hår ud med rode og den slags! Altsammen for at overdøve den psykiske smerte ved ikke at kunne være perfekt hele vejen igennem og til alting! De havde et interview med en 26-årig unge kvinde, der først for nylig var kommet videre og fået kontrol over sin selvskadende adfærd. En smuk, skøn og intelligent kvinde, der bare ikke følte, hun kunne leve op til de både indirekte og direkte krav, som det er så let at føle, man skal leve op til for at være “rigtig”.

Se det synes jeg altså er mere uhyggeligt end, at nogle børn/unge/mennesker er lidt mere runde end “man skal være”.

Man bliver så træt af at læse om, hvordan “overvægtige” – alle skæres over en kam – dør tidligere end andre, belaster sundhedssystemet, ikke kan kontrollere deres fødevareindtag, osv., osv., osv. For det første er det fuldstændigt vanvittigt at skære alle over en kam. Personligt kender jeg masser af runde, skønne mennesker, der både spiser sundt og motionerer langt mere end mange slanke typer. For det andet kunne jeg godt tænke mig at få lavet en undersøgelse af, hvor stor en belastning for sundhedsvæsenet, det egentlig er med sportsskader, slid på menisk, knæ, hofter osv., fordi nogen mennesker (mange?) jo går helt amok i disse tider med motion. Og – ja faktisk – i visse tilfælde bliver nærmest motionsnarkomaner!

Se nu bare lige disse billeder her – er de her mennesker ulækre????


Plus-Kids i TV2 Østjylland

Plus-Kids aka undertegnede blev i går interviewet til programmet Go’Aften Østjylland. Man kan se det på TV2’s net-tv http://www.tv2regionerne.dk/?r=7 hvis altså, man har lyst!

Med i programmet er også en af mine trofaste kunder – næsten fra Plus-Kids åbnede – sammen med sin mor.

Det var fint at få lov at sige lidt om, hvor svært det er for de buttede og overvægtige børn at finde tøj. Og hvor mange problemer og sorger det giver, når man gang på gang bliver mødt af nederlag i tøjbutikkerne, fordi man bare ikke KAN passe de almindelige størrelser.

Jeg kunne dog godt tænke mig, at der også blev startet en diskussion omkring hele denne problemstilling på et mere overordnet niveau. For tiden er det jo sådan, at der næsten månedligt er overskrifter i aviserne, hvor det problematiseres, at der bliver “flere og flere overvægtige børn”, der tales om hvor store helbredsproblemer, børnene går i møde, og bekymrede læger og diætister prædiker (undskyld!) og og ned af døre og stolper om, hvordan der nu skal sættes ind med kostkontrol og tvungen motion.

OG det er da helt sikkert sandt, at det er vigtigt, at buttede/overvægtige børn spiser sundt og motionerer. Lige som alle andre børn naturligvis også skal gøre. Man er jo ikke nødvendigvis sund, fordi man er tynd! Husk lige det…

Jeg er bange for, at de buttede/overvægtige børn efterhånden får tudet ørerne alt for fulde af, hvor forkerte de er. Hvor forkert de spiser. Hvor forkert de lever. Hvor forkerte de ser ud. Jeg er bange for, at de ender med at tro på det.

Hvordan skal man kunne opbygge selvværd og glæde ved tilværelsen, hvis man hele tiden får at vide, at man er forkert? At man bør tabe sig, spise anderledes, motionere, opføre sig anderledes …. bare rent ud sagt se og være anderledes!

Hvad med at give børnene lidt ro? Hvad med at sørge for, at der er ordentlige madvarer i butikkerne, at slik og chipsfirmaerne ikke får lov at producere større og større poser. At det bliver dyrere at købe sodavand og sukkerholdige produkter. Hvad med at lære børnene at spise sundt og lave god og sund mad i skolen? Hvad med at få mere bevægelse, dans, leg og idræt ind på skoleskemaet? Hvad med at gøre noget for at ALLE børn bliver sundere?

Samtidig kunne vi også overveje at acceptere, at der er forskel på folk. I stedet for at forsøge at klemme alle ind i den samme kategori. Der er høje mennesker og lave mennesker. Der er tynde mennesker, mellemtynde/tykke mennesker og tykke mennesker. Og ganske mange af de tykke mennesker lever faktisk sundt og godt i dag. Men de er nu engang skabt på en anden måde.

Det kan jo ikke være rigtigt, at både tykke og tynde mennesker bliver betragtet med en form for mistro/medlidenhed/foragt. De tykke fordi de ikke “kan tage sig sammen” og tabe sig. De tynde, fordi de jo tydeligvis må lide af anoreksi, siden de er så tynde….!!

Vi trænger til et mere rummeligt samfund.

Og det kan godt være, jeg lægger mig ud med en masse mennesker nu, men jeg tror altså tiden er kommet til at være mere parat til at acceptere forskellighed. Og det gælder på mange områder. Nu er det bare sådan, at jeg interesserer mig rigtigt meget for netop de buttede og overvægtige børn. Så derfor handler bloggen her fortrinsvis om dem.

Så stop al den negative fokus og brug energien på at skabe sunde gode rammer omkring os alle. Jeg tror, der bliver flere glade børn på den måde. Flere børn der har det godt med sig selv og kan acceptere sig selv med de kroppe, de har. Så tror jeg faktisk også, de ganske stille og roligt bliver så sunde som de nu er bestemt til at være!


Januar – sur og kur eller hvad?

Når man kigger på bladenes forsider, kunne man fristes til at tro, at to tredjedele af landets befolkning er på lynkur her i januar. “Tab 8 kg på 6 uger”, “Garanteret Vægttab – Køb vores slankepiller” osv. osv. Det er – alt sammen – for godt til at være sandt!

Er du også en af de mange, der gribes af anger ovenpå julens udskejelser og derfor straffer dig selv med slankekur i januar? Hvis det er tilfældet – og du er voksen – vil jeg blot sige “held og lykke” med det hele. Men jeg håber, du i stedet for en slankekur satser på en generel kostomlægning kombineret med bevægelse og motion 🙂

Men hvis du har et buttet/rundt barn, vil jeg endnu engang plædere for ikke at sætte sætte børn på deciderede slankekure. Det er så let at blive grebet af fortrydelse, når juledagene er ovre, hverdagen er begyndt, og man måske igen vover sig op på badevægten. Og jeg vil ikke blande mig i, at voksne går på lynkure for at se hurtige resultater på skalaen. Men jeg kan ikke lade være med at blande mig, hvis der er børn involveret!

Heldigvis ved jeg, at de kunder jeg har hos Plus-Kids udmærket ved, hvad der er godt for deres børn. Men til andre – mere ukendte – læsere af denne blog må jeg understrege endnu engang, at jeg ikke mener, børn bør sættes på slankekur!

Hvis man selv har vænnet sig til den daglige kamp mod kiloene, ved man godt hvorfor. Elevatorvægten der bare ryger op og ned er hverdag for rigtigt mange mennesker, og det virker fuldstændigt uoverskueligt at ændre på det. Men benhårde slankekure efterfulgt af “syndefald” er altså ikke hverken sundt eller vejen frem til en stabil og sund vægt. For voksne, såvel som for børn, gælder det at sund kost, masser af motion og – ikke mindst synes jeg – en nuanceret holdning til vægt og udseende, kan gøre rigtigt meget.

Hvis man som voksen bevarer overblikket over, hvad barnet spiser, og sørger for at stort, varieret tilbud af sunde madvarer, er jeg sikker på, at barnet over tid vil finde en passende vægt. Jeg har tidligere skrevet om det, men er ikke bange for at gentage mig selv. Kan alligevel ikke lade være 😉

Det er super vigtigt, at du ikke ignorerer det, hvis dit barn er overvægtigt – eller på vej til at blive det. Og prøv at være åben, hvis eks. sundhedsplejerske eller læge bringer det op. Vi forældre har meget svært ved at se det, når vores børn er buttede. Men overvægtige børn har bare så let ved at blive overvægtige voksne. Så det er vores, og kun vores, ansvar at gøre noget ved det.

Det er ikke blot min egen erfaring, der er faktisk også videnskabelige undersøgelser, der påpeger, at børn, der sættes på slankekur, oftere forbliver overvægtige, ligesom fokus på vægttab og kur kan øge risikoen for, at barnet udvikler spiseforstyrrelser som bulimi og anoreksi. 

I stedet for skal du som voksen have overblikket. Sørge for at der er masser af sunde, gode madvarer i køleskabet og til aftensmaden. Snige grøntsagerne ind i frikadeller, hvis barnet ikke kan lide det grønne. Eller servere de grøntsager barnet kan lide. Spis sammen med barnet og lad være med at sætte alt for store mængder mad på bordet. I mine unge dage var “Jakobsens Slankebog” en bibel for mange overvægtige. I hans opskrifter vejede man ganske enkelt portionerne af. Det virker måske lidt vildt – men alligevel kan det godt formindske indtaget af føde, hvis der ganske enkelt ikke sættes så store mængder ind på bordet!

Og så skal vi forældre naturligvis også selv være gode rollemodeller. Det nytter ikke noget, at vi siger en ting og gør noget andet! Som min ældste søn sagde tørt, da jeg opfordrede ham til at gå i gang med at løbe: “Hvad med dig selv – hvornår får du motion?”. Lange, tågede forklaringer om gåture og træning i motionscenter fulgte, men jeg blev alligevel slået af hans svar. For han havde jo ret, – jeg er heller ikke selv alt for god til at få tilstrækkelig motion ind i hverdagen.

Men hvis du viser dit barn, at sund mad faktisk også kan smage godt, og at du selv spiser det med glæde, så kan det flytte mange dårlige vaner. Og hvis du selv har gode motionsvaner, smitter det også af på resten af familien. Det kan ganske enkelt ikke undgåes.

Og så har det eks. altid været sådan her i huset, at sodavand – det var ikke kun i weekenden. Nej, det var kun – måske – når der kom gæster eller var fest. Det har ikke været fast med 1½ liter cola til maden fredag aften – tværtimod. Kager og den slags – tjah, jeg bager så sjældent den slags, at jeg næsten ikke kan finde ud af det, når jeg endelig skal! Og bagerens kager dem køber vi højst 1-2 gange årligt! De er – efter min mening – ofte så fulde af de helt forkerte, dårlige fedtstoffer og sukker, at det under alle omstændigheder er en begrænset fornøjelse.

Kort og godt har vi altid haft fokus på at have de rigtige madvarer i huset. Vi drikker vand til maden – og da børnene var helt små og stadig var “på” mælk, var det skummetmælk, de drak.

Det lyder måske frelst i nogens ører – jeg kan godt selv mærke, at det virker sådan – men vi er ikke kostforagtere her hos os. Vi elsker god mad, og vi elsker også søde sager. Men den gode mad behøver ikke være usund og fed, og de søde sager bliver blot endnu sødere, når man ikke spiser dem alt for tit!

Fik jeg budskabet igennem? Jeg vil blot opfordre til sund mad i hverdagen – fremfor selvfornægtelse og skrappe slankekure. Og hvis du som voksen ikke kan lade være, så gør dit barn den tjeneste at holde det udenfor 🙂